Nygotik, neogotik, inden for arkitektur og kunsthåndværk en stilart, der byggede på gotikkens formsprog, udviklet i slutningen af 1700-tallet og under romantikken og langt op i 1800-tallet en af de dominerende stilarter i Nordeuropa og USA, navnlig i kirke- og rådhusbyggeri. Nygotikken slog tidligst igennem i England (se Gothic Revival).

Tyskere og franskmænd betragtede hver især gotikken som deres nationale stilart. Man lagde stor energi i restaurering og færdigbyggelse af monumenter, således Viollet-le-Ducs restaurering af Notre-Dame i Paris og slottet Pierrefonds og den storslåede fuldendelse af domkirken i Köln 1841-80. Men allerede fra 1800-tallets begyndelse havde den tyske arkitekt Karl Friedrich Schinkel dyrket gotikken.

I Danmark søgte man som i de andre lande til det hjemlige formsprog: røde tegl, kamtakker og spidsbuede vinduer, som det ses bl.a. i herregårdsbygninger af G.F. Hetsch (Steensgård fra 1837 og Basnæs fra 1840'erne).

De fineste nygotiske bygninger skyldes Gottlieb Bindesbøll med Hobro Kirke (1852) og J.D. Herholdt med Universitetsbiblioteket (1857-61). I København og i tidligere tyndt bebyggede egne af landet opførtes i sidste halvdel af 1800-t. talrige nygotiske kirker.

En sen, men pragtfuld kulmination på dansk nygotik er P.V. Jensen-Klints Grundtvigskirke i København (1921-40). Se også historicisme.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig