• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

industribyggeri (Det tidligste industribyggeri)

Oprindelig forfatter CaJoer Seneste forfatter Redaktionen

I den tidlige middelalder blev vandmøller, der kendes fra Romerriget, udbredt i Nordeuropa. Møllerne trak kornkværne og efterhånden også blæsebælge, faldhamre, stamper og save. Vindmøller kendes fra 900-t. i den arabiske verden og fra slutningen af 1100-t. i Europa. Vindmøllerne var først bygget som stubmøller, hvor hele møllehuset drejes for at fange vinden, fra 1500-t. gradvis som hollandske møller, hvor det kun er møllehatten, der drejes.

Større anlæg, hvori flere mennesker arbejdede under opsyn, var dels tugt- og børnehuse, dels de talrigere manufakturer, der blev udbredt i 1600- og 1700-t. Manufakturbygningerne opførtes gerne med store rum for at lette opsynet og med mange vinduer for at give den bedst mulige arbejdsbelysning. Eksempler er klædemanufakturerne i Sedan (1646) og Abbeville (1686) i Nordfrankrig, hvor de bevarede bygninger er fra hhv. 1755 og 1710-12. I København findes Den Kgl. Militære Uldmanufaktur i Rigensgade fra 1760 og Den Kgl. Silkefabrik i Bredgade fra 1754.

Allerede ca. 1700 var silkefabrikkerne i Norditalien udformet som etagebygninger og med maskiner drevet af vandhjul til at tvinde og spole silketråden. Herved foregreb de den form og organisation, der normalt er forbundet med de engelske tekstilfabrikker under den industrielle revolution i 1700-t.

Quiz
Hvilken abe er ikke en menneskeabe?

1: bavian
2: bonobo
3: chimpanse



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. industribyggeri (Det tidligste industribyggeri) Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    pbjer