Japan - arkitektur

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Traditionel japansk arkitektur anvender overvejende træ i modsætning til den moderne arkitekturs brug af beton, sten, metal og glas. I ældre bygningskunst anvendes en bærende træramme med søjler bundet sammen af tvær- og længdegående bjælker, tappet sammen i en stabil konstruktion. Taget er ofte et valmtag med indskudte gavle. Det er meget tungt for at holde bygningen på plads, gerne udført af tegl, men stråtag ses i beboelseshuse og shintohelligdomme. Vægten fordeles på søjler via et knægtsystem med flere led, og væggene kan bestå af træ, mursten eller være lerklinede.

Shintohelligdomme

Nogle af de tidligste bygninger er tre fag brede og to fag dybe. De er uden dekoration, og søjlerne er gravet ned i jorden. Det anses for ideelt at forny en shintohelligdom hvert tyvende år, hvorved kontakten til guderne fornys. Dette er fx tilfældet med det kejserlige tempel i Ise, men flere helligdomme er ikke blevet fornyet i mange generationer. Senere bygninger er præget af den buddhistiske stil med dekorationer og rødmalede søjler og bjælker. Nogle er opført som en slags mausoleum over en stor personlighed med gudelignende status, fx Toshogu (1635) ved Nikko nord for Tokyo.

Buddhistiske templer

Japan. Guldpavillonen, en del af Kiyomizu-templet, er genopført i 1955 efter en brand.

De første store templer blev bygget sent i 500-t. efter kinesiske og koreanske forbilleder. De ældste bevarede af denne type er Horyu-ji fra ca. 700 og Yakushi-ji fra ca. 730. Bemærkelsesværdig er den 118 m lange hal Sanjusangendo fra ca. 1260 (33 fag i længden, tre fag i dybden) med 1001 statuer af guddommen Kannon. De tidlige templer havde en symmetrisk grundplan med en pagode og fra en til tre haller anlagt på en nord-syd-gående akse; komplekset var omgivet af korridorer med indgangsport på aksen, og bag det lå studiebygninger og beboelseskvarterer. Senere tempelanlæg har gerne flere pagoder og en mere åben plan. Bygningerne fremstår oftest med hvidkalkede vægge og rødmalede eller ubehandlede trækonstruktioner.

Borge

Som følge af borgerkrigene blev en række befæstede borge anlagt på højtliggende steder i 1500-t. og begyndelsen af 1600-t. Fæstningsmuren består af tilhuggede klippestykker omkring en kerne af skærver og sand, mens selve borgen er en træbygning dækket af et tykt lag hvidt puds. Her er befæstningsanlæg, officielle sale og beboelsesområder. Mest berømt er Himejislottet (1601-09) nær Osaka.

Beboelseshuse o.l.

Traditionelle beboelseshuses træværk er ubehandlet, væggene hvide og vinduernes dekorative gittermønstre dækket af tyndt papir. Gulvene er af træ og dækkes ofte af tatami-måtter. Af møbler bruges kun lave borde og armstøtter; man sidder på måtter og sover på udrullede madrasser. Forrådshuse opførtes af bjælker, trekantede i tværsnit, der blev tappet sammen i hjørnerne; den mest berømte bygning med denne konstruktion er skatkammeret Shosoin (756) i Todaijitemplet i Nara. Overklassen byggede villaer med mange rum, omgivet af haver, der er kunstfærdige gengivelser af naturen i miniformat med tehuse og pavilloner.

Læs om 1900-t.s arkitektur.

Læs mere om Japan.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Japan. Guldpavillonen, en del af Kiyomizu-templet, er genopført i 1955 efter en brand.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
12/02/2013
Oprindelig forfatter
BLPed
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki