Adobe er rektangulært formede, soltørrede og ubrændte lersten, såkaldte adobe-sten, der benyttes til at bygge huse med. I overført betydning er adobe også en hel væg, opmuret af soltørrede lersten (adobe-vægge) eller bygningen som helhed (adobe-bygning). Så 'adobe' er ikke kun selve lerstenen, men i høj grad også byggeteknikken og bygningstypen.

Faktaboks

Etymologi
Via spansk fra arabisk attūba, af al, bestemt artikel, og tūba 'lersten'. Det engelske ord daub, der udtales [dåub], og betyder 'kline' i bl.a. 'lerklining' (wattel and daub), kunne også være en mulig sproglig kilde.
Marokko

Adobe opfattes normalt som byggeri i den ubrændte lers egen brune eller rødbrune farve, som her fra Marokko, men det er kun i meget tørre områder på jorden, hvor dette kan lade sig gøre. I mere regnfulde områder, f.eks. i Danmark, men også i Spanien og Portugal, Italien og Grækenland, er man nødt til at beklæde lerstenene med kalkpuds eller andet, f.eks. lerkakler. Skulle adobe-stenene, der ligger i forgrunden, blive våde eller forvitrede, kan man blande lermaterialerne op med vand igen og forme stenene på ny.

Marokko
Licens: CC BY NC SA 3.0
Marokko

De nordafrikanske adobe-byer falder næsten i eet med bjergene og landskabet. Ud over palmerne skiller kun den hvidkalkede minaret sig farvemæssigt ud.

Marokko
Licens: CC BY NC SA 3.0

Udbredelse

Portugal

Facadebeklædningen med dekorerede lerkakler og fliser på byhusene m.fl. i bl.a. Portugal er en måde at forhindre de bagvedliggende, massive lervægge i at blive nedbrudt af regnen. Så længe lerkaklerne sidder fast til muren.

Portugal
Licens: CC BY NC SA 3.0

Byggeteknikken hører primært til områder, hvor der ikke findes flade natursten at bygge mure med, og hvor det derfor er lettere og billigere at forme byggestenene af ubrændt ler. Men de fleste adobe-huse har større eller mindre indslag af natursten, f.eks. omkring vinduer og døre eller ved tagfoden – eller blandet ind i selve muren. Adobe menes derfor at være opstået i Mellemøsten og Nordafrika, og den er bl.a. brugt i Jeriko for 10.000 år siden og i ægyptisk arkitektur for 5.000 år siden.

Adobe-vægge og adobe-sten findes imidlertid udbredt over hele verden, sågar i Danmark, og det mest almindelige er, f.eks. i Middelhavslandene, at væggene bliver dækket udvendigt og indvendigt af et lag kalkpuds afsluttet med hvidtekalk eller kalkfarve, der tåler vand, og derved forhindre at leret bliver vasket ud af regn mm. I Portugal f.eks. beklæder man af samme grund adobe-bygningerne med fornemt dekorerede, brændte lerkakler.

Det kan således være ret svært for det utrænede øje at skelne Middelhavsegnenes pudsede adobe-huse fra de øvrige murede, pudsede og hvidkalkede huse i brændte mursten. Men adobe-husenes murtykkelser på ca. 60 cm udgør een af forskellene.

Det er fortrinsvis i områder med et meget tørt klima som f.eks. Nordafrika og Mexico, at man kan opleve de gråbrune adobe-vægge med synlige lersten, fordi man her kan spare på pudslaget.

Grækenland

På dette adobehus i Grækenland er det tynde pudslag dekoreret med vandrette ’fuger’, så det ligner et murstenshus. Men lerstenene titter frem flere steder bag pudsen, bl.a. på gavlen. Balkonerne og de dekorative bånd samt gesimsen er udført af natursten.

Grækenland
Licens: CC BY NC SA 3.0

Fremstilling af ubrændte lersten

Ulig de brændte murstens lerindhold på næsten 100%, består adobe-stenene af ler og grus i forholdet 1:4, evt. 1-5 (volumenmål) – plus vand. Analyser af de gamle, oprindelige lersten viser dermed at de er betydeligt ’magrere’, d.v.s. at de indeholder langt mindre ler, end mursten til brænding. Selve leret udgør kun ca. 25-30 % af tørmassen mens sand, silt og knuste sten udgør ca. 70-75%.

Det er også karakteristisk, at kornfordelingen i det sand og knuste sten, der indgår i lerstenene er ulig større end i f.eks. selve lermørtelen, der anvendes til puds. Materialer helt op til 10-20 mm og endnu større, er ikke usædvanlig, d.v.s deciderede småsten, hvilket giver lerstenene en forbedret trykstyrke og bæreevne. Også fibre fra dyrehår, hamp og hør samt fine halmstrimler (ikke såkaldt ’hakkelse’) indgår i lerstenene.

Derfor vil en korrekt udført lersten altid fremstå som et støbt, ekstremt kompakt produkt i modsætning til de ubrændte mursten og grüenlinge, der er decideret porøse i karakteren, før brændingen.

Materialet

forme til ubrændte lersteb
De ubrændte lersten formes i en træform, slås ud og tørrer herefter under halvtag, til de er gennemtørre og hårde.
forme til ubrændte lersteb
Licens: CC BY NC SA 3.0

Mange steder i Danmark har morænejorden stort set dette blandingsforhold ’fra naturen af’, og denne såkaldte 'lerjord' er velegnet til både adobe-sten og de andre lerbygningsteknikker, såsom stampet lerjord (pisé) og wellerwände samt stampede lergulve. Man kan udføre en ’klæbeprøve’ ved at rulle to kugler på 4-5 cm i den våde, opblandede lerjordsmasse. Man skal herefter kunne løfte den ene med den anden. Klæbrigheden kan også konstateres mellem to fingre.

Udførelse

Lerstenene formes i en våd træform uden bund, men skal herefter presses eller stampes godt sammen, mens lermassen befinder sig i formen, f.eks. med en tung ’stamper’ af træ og jern i formens størrelse. Stamp 5-10 gange, så lerstenen bliver mest muligt kompakt.

Herefter slås lerjordsstenen ud af formen, hvorefter den skal tørre helt igennem i en regn- og soloverdækket tørrelade.

En traditionel opbygget, udvendig, bærende adobe-væg er 50-60 cm tyk, hvor adobe-stenene mures op og sammen med lermørtel – det samme materiale, som stenene er lavet af. Indvendige vægge kan være tyndere. Stenene mures i forbandt med løbere og bindere.

Ubrændte lersten i danske bindingsværkstavl

Ubrændte lersten i bindingsværk
Hjemmefremstillede, ubrændte lersten i bindingsværk. Disse indføres i byggeskikken omkring 1790 og erstattes af de brændte mursten omkring 1850. Lerstenene mures ind med lermrøtel, men tavlene pudses på begge sider med kalkmørtel og hvidtes med hvidtekalk. Tegning: Søren Vadstrup
Ubrændte lersten i bindingsværk
Licens: CC BY NC SA 3.0
Ubrændte lersten + puds
De ubrændte lersten i bindingsværkstavlet pudses med kalkmørtel og kalkes - da de ellers vil regne væk i det danske klima.
Ubrændte lersten + puds
Licens: CC BY NC SA 3.0

De ubrændte lersten i bindingsværkstavl introduceredes i Danmark omkring 1790 og de benyttedes frem til ca. 1850, hvor de afløses af brændte mursten. Begge dele gælder både i nye bindingsværksbygninger og som erstatning for gamle lerklinede tavl i ældre bygninger.

De ubrændte lersten, som vi finder i gamle bindingsværksbygninger, er ikke det samme som ’brændte mursten’, der bare ikke er brændt, men kun tørret, de såkaldte grünlinge/rohlinge. Disse bør man derfor ikke benytte overhovedet, hvis man skal supplere eller rekonstruere de gamle bindingsværkstavl med lersten.

Omkring 1850-60 blev de ubrændte lersten mange steder afløst af brændte mursten i bindingsværkshusene. Men der er alt mulig grund til at beholde de resterende adobe-vægge i ældre bindingsværkshuse, da de har en række attraktive egenskaber i forhold til fugt, energiforbrug, varmeakkumulering og toksider – sammenlignet med de brændte mursten.

Lervæggenes egenskaber

Det er en udbredt opfattelse at huse med lervægge, som f.eks. adobe, er fugtige, kolde og usunde at bo i. Men det forholder sig lige modsat.

Vægge af ubrændt ler holder den relative fugtighed i bygningens rum på et lavt og stabilt (ensartet) niveau. Det skyldes at leret konstant vil forsøge at skabe fugtligevægt mellem omgivelserne og væggen. Og da leret er i stand til at optage ca. 15% af sin egen vægt i vand. Da den ubrændte ler har en forholdsvis høj massefylde på 2,7 g/m3 mod de brændte murstens densitet på 1,8 g/m3 og f.eks. fyrretræs på ca. 0,43 g/m3, er lervæggene også i stand til at holde længe på varmen, når de først er varmet op. Endelig viser praksis, at der ikke kan dannes toksiner i form af giftige proteinstoffer fra levende celler, ofte bakterier på leroverfladerne.

Det er imidlertid en forudsætning for de gode fugtdynamiske, varmedynamiske og toksikologiske egenskaber ved de rå lervægge at de udelukkende pudses og overfladebehandles med kapillaråbne materialer, såsom luftkalkpuds, limfarver, silikatmaling og kalkfarver, som vanddamp og vand, kan passere frit igennem, via deres porer, og ikke diffusionsåbne materialer, som f.eks. plastikmaling.

Adobe bør også være et oplagt byggemateriale til nybyggeri. Dels på grund af de ovennævnte tekniske egenskaber. Dels medfører fremstillingen af adobe-sten uhyre lidt udledning af CO2, dels kræver deres fremstilling meget lidt energi. I Danmark skal man pudse overfladerne, udvendigt og indvendigt med luftkalkmørtel, hvorved lerstenene fortsat både kan optage og afgive fugt og samtidigt undgå nedvaskning af leret fra regnvand.

Læs mere i Den Store danske

Nordafrika

De nordafrikanske adobe-byer falder næsten i eet med bjergene og landskabet. Ud over palmerne skiller kun den hvidkalkede minaret sig farvemæssigt ud.

Nordafrika
Licens: CC BY NC SA 3.0

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig