bue

© Carsten Thuesen

Bue.

bue, i arkitekturen en bærende afdækning over en åbning i en mur. En ægte muret bue er udformet, så belastningen på de enkelte kileformede sten omsættes til tryk på nabostenene for til sidst at blive ledt ned i støtterne til siderne for åbningen, fx søjler eller piller. Stenene umiddelbart under buen kaldes vederlagssten, de nederste sten i buen tryklejesten og stenen i buens top slutsten. Buens ind- og udvendige side betegnes henholdsvis intrados og ekstrados; afstanden mellem tryklejestenene udgør buens spændvidde.

Ægte buer var kendt i oldtidens Egypten og i Mesopotamien, men blev her oftest erstattet af falske buer, dannet af vandrette, udkragede stenlag. I monumentalarkitekturen blev ægte buer først anvendt af etruskerne. Almindelige buetyper er den halvcirkulære rundbue og den af to cirkeludsnit sammensatte spidsbue; hertil kommer en lang række varianter. Buer anvendes også dekorativt, fx i form af en buefrise. Se også hvælving og triumfbue.