hypokaust, (af gr. hypokauston, af hypo- og kaustos 'brændt, som kan brænde'), anordning til opvarmning af baderummene i de romerske termer, hvorved der ledes varm luft ind i hulrum under gulvet og imellem væggene. Fra middelalderen kendes hypokaustanlæg, hvis virkemåde var en anden end de romerskes. Ovnen var her forsynet med et varmemagasin af marksten over fyrrummet. Når fyringen var ophørt, blev der spærret for røgaftrækket og åbnet for kanaler til overliggende rum, som derefter blev opvarmet af den luft, der passerede de ophedede sten. Sådanne varmluftanlæg kendes fra fornemmere byggeri i Nord- og Mellemeuropa; i Danmark er påvist over 20, bl.a. i ruinerne af kirkefløjen på Hammershus og i den eksisterende klosterbygning i Esrum.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki