• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

pille

Oprindelig forfatter PKN Seneste forfatter Redaktionen

pille, lodret støtte under murværk, bue, hvælving, bro e.l., som regel firkantet eller mangekantet (til forskel fra søjle). Inden for gotisk arkitektur optræder knippepiller og stræbepiller som bærende og støttende led; se også stræbebue.

Ordet pille kommer af middellatin pilare, afledt af latin pila 'søjle, pille'.