Amfiteater i Pula, Kroatien. Teatret er fra 1. årh. e.Kr. og kunne rumme ca. 23.000 tilskuere. Omkring halvdelen af bænkeraderne mangler i dag, for her som så mange andre steder i det tidligere romerske imperium blev de store bygningsværker i senere århundreder brugt som stenbrud.

.

Amfiteater. Ruinerne fra amfiteatret i El Djem i Tunesien, opført omk. 200 e.Kr. Næst efter Colosseum i Rom er det det største bevarede amfiteater fra antikken.

.

Amfiteater, gr. amphitheatron, lat. amphiteatrum, teater, oftest ellipseformet, hvor tilskuerne sidder hele vejen rundt om skuepladsen. I Romerriget begyndte man i det 1. årh. f.Kr. at opføre permanente bygninger til de populære dyre- og gladiatorkampe som afløsning for provisoriske træbygninger. Amfiteatrene blev normalt opført på flad jord. Tilskuerpladserne var bænke, der hævede sig trinvis udefter og blev båret af ofte komplicerede hvælvingskonstruktioner, udadtil afsluttet af en lodret mur. Scenen, der lå i midten, var ellipseformet som bygningen; den kaldtes arena (lat. 'sand'), fordi den blev overstrøet med sand ved de kampe, der blev arrangeret. Under den fandtes rum, der dels tjente til opbevaring af materiel, dels indeholdt de nødvendige apparater til at sætte arenaen under vand til brug ved søslag (naumachiae). Arenaen afsluttedes rundt om af en mur, gennembrudt af portåbninger, som førte ned til gladiatorernes opholdsrum og de vilde dyrs bure.

Faktaboks

Etymologi
Ordet amfiteater kommer af gr. amfi- og theatron 'skueplads'.

Det ældste bevarede amfiteater blev opført ca. 70 f.Kr. i Pompeji, nedgravet under jordniveau; det største er Det Flaviske Amfiteater, Colosseum i Rom, indviet år 80 e.Kr., med plads til ca. 50.000 tilskuere. Andre amfiteatre, hvoraf flere stadig anvendes til skuespil, tyrefægtning m.m., findes i Verona og Capua i Italien, samt i Tyskland (Trier), Frankrig (Arles, Nîmes og Orange), Spanien (Mérida), Kroatien (Pula) og Tunesien (El Djem, antikkens Thysdrus).

Amfiteater betegner i nyere tid ofte et teater, hvor tilskuerpladserne er trinvist opbygget i en større eller mindre bueform, ligesom i antikkens teatre. Denne teaterform er modsætningen til loge- eller balkonteatret med dets standsopdelte placering af publikum og evt. fremhævelse af fyrstens plads. Den amfiteatralske opbygning blev især fra 1800-t. forbundet med mere demokratiske idealer og med idéer om teaterforestillingen som fælles oplevelse for hele folket. Sådanne tanker lå bag fx Richard Wagners festspilhus i Bayreuth fra 1876. Se også teater.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig