En badstue er en bygning eller et rum med diverse bademuligheder. I middelalderen blev både offentlige og private badstuer særdeles populære. Efterhånden udviklede de sig til selskabelige saloner med letfærdige omgangsformer, hvorfor såvel præster som læger fandt anledning til at kritisere forholdene.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet er sammensat af bad fra oldnordisk bað, beslægtet med oldhøjtysk bāen, bājan 'varme, riste, bade i varmt vand', og stue, af norrønt stofa 'stue, sal', oldengelsk stofu egentlig 'badstue, ovn' (jf. engelsk stove 'ovn; ildsted'). Stue blev i ældre tid brugt med betydningen 'bygning med ildsted' og var derfor synonym med både beboelsesbygning, beboelsesrum, sal, etage og baderum.
Badstuen ved Frederiksborg Slot i Hillerød er opført i 1580 og blev også benyttet som lysthus. I flere gamle købstæder vidner gadenavne som Badstuestræde (København) og Badstuegade (Århus) om funktionernes beliggenhed i den middelalderlige by.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.