• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

circus

Oprindelig forfatter MBend Seneste forfatter Redaktionen

Circus. Rekonstruktion af Circus Maximus i Rom, som det så ud i 300-t. e.Kr. De hestevæddeløb, som fandt sted her, hørte til de mest populære forlystelser i det gamle Rom. Folk besøgte nok også circus med andet for øje end at betragte sportskampe. Således fandt Ovid, at circus var et velegnet sted at træffe smukke piger. I baggrunden til venstre ses Palatinerhøjen og Colosseum.

Circus. Rekonstruktion af Circus Maximus i Rom, som det så ud i 300-t. e.Kr. De hestevæddeløb, som fandt sted her, hørte til de mest populære forlystelser i det gamle Rom. Folk besøgte nok også circus med andet for øje end at betragte sportskampe. Således fandt Ovid, at circus var et velegnet sted at træffe smukke piger. I baggrunden til venstre ses Palatinerhøjen og Colosseum.

/@api/deki/files/5075/=ud_a_237648.mp3?revision=2

circus, (lat. 'kreds'), oprindelig betegnelse for en vognbane. I det antikke Rom fik circus betydning af en væddeløbsbane. Et romersk circus består hovedsagelig af selve væddeløbsbanen, arena, båse til hestene, carceres, samt tilskuerpladser. I grundrids er anlægget meget langstrakt med en halvcirkelformet kortside i den ene ende og opløbs- og startsteder ved den anden kortside. Omkring arenaen er der siddepladser til tilskuerne. Selve arenaen er delt af en bred mur, spina, som banen løber omkring; den kan være udsmykket med obelisker og skulpturer og bærer ved begge ender tre kegleformede målsøjler, metae.

Circus blev hovedsagelig brugt til hestevognsvæddeløb, især vogne med fire heste, quadriga. Antikkens største circusanlæg var Circus Maximus i Rom. Det mest berømte væddeløb fandt sted hvert år mellem d. 4. og 18. september og kaldtes Ludi Romani eller Ludi Magni. Der var fire hold, kendetegnet ved deres farver, hvid, rød, grøn og blå. Se også cirkus.