Ishus af bindingsværk
Ishus fra SkaføgårdGammel Estrup. Foto fra 2017.
Ishus af bindingsværk
Af /Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.

Et ishus var tidligere en konstruktion til opbevaring af isblokke eller sammenpresset sne. Isen blev hentet om vinteren ved at save massive isblokke ud af tilfrosne søer, voldgrave o.l. og kunne så bruges som kølemiddel om sommeren.

Opbevaring af is har været brugt i Danmark siden 1600-tallet, først nedgravet i iskældre, senere blev der opført egentlige bygninger til at gemme isen i.

De fleste herregårdshaver har fra 1700- og 1800-tallet haft ishuse eller andre former for isopbevaringssteder, og en del er bevaret. Isopbevaringsstederne kan være indbygget i siden på en bakke, en gravhøj eller være nedgravet i jorden som iskælder, gerne under skyggefulde træer.

Ved Bregentved fandtes en iskælder fra 1740 nedgravet i haven, og i herregårdsparken omkring Hollufgård ved Odense er det stråtækte ishus med hvidkalkede mure bygget ind i voldskrænten.

Ved Turebyholm blev ishuset bygget som et stråtækt lysthus. Med en udformning som små lysthuse var ishusene særligt velegnede til at indgå i tidens romantiske, landskabelige haver, således som det ses i Liselunds have på Møn, i herregårdshaven ved Erholm på Fyn, i Søvertorps have ved Rudkøbing og i Brygger Bies Have i Hobro.

Ved herregårdsmuseet på Gammel Estrup blev i 2017 genopført et isopbevaringshus fra 1870’erne. Det lille stråtækte bindingsværkshus stammer fra herregården Skaføgård og kan rumme 20.000 kg is. Isen placeres via en lem i taget, og forskellige former for isolering skulle sørge for, at isen holdt sig kold.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig