En loge er et mindre rum, som er afgrænset på siderne og bagtil med vægge og fortil af en brystning. Loger findes fx i teatre, kirker, koncertsale og på idrætsstadioner.

Faktaboks

Etymologi
fra fransk loge 'hytte, aflukke, loge', af oldhøjtysk louba 'svalegang, loft', afledt af loub 'løv'. Oprindeligt om løvdækket aflukke.

I forbindelse med større virksomheder og i ældre beboelsesejendomme for velhavere bruges betegnelsen portnerloge om et rum med udsyn over portrummet eller arealet.

Det såkaldte logeteater slog igennem i begyndelsen af 1600-tallet, først i Italien. Man købte eller lejede en loge til brug for selskabelig aktivitet og for at se og blive set. Fyrstelogen var i høj grad repræsentativ; dette gjaldt også prosceniumloger, som var placeret lige op ad scenen, hvor tilskuerpositionen var ringe.

Logeteatret dominerede indtil slutningen af 1800-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig