Faktaboks

Bent Helweg-Møller
Født
8. juni 1883, Odense
Død
9. februar 1956, København
Heerings Gård.
Arkitekt Bent Helweg-Møller stod for ombygningen af Heerings Gård i 1923-1927.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Bent Helweg-Møller var en dansk arkitekt, uddannet på Kunstakademiet 1904-1908.

Bent Helweg-Møller var 1906-1909 tilknyttet Anton Rosens tegnestue og blev Rosens vigtigste arvtager. Hans selvstændige og udtryksfulde stil stod forholdsvis isoleret i samtidens arkitektur.

Bent Helweg-Møllers tidligste københavnske værker, fx ombygningen af Amagertorv 29 (1922) og Heerings Gård (1923-1927), som han modtog Eckersbergs Medalje for, er på samme tid præget af mådehold og sans for dekoration. I hans hovedværk, tilbygningen til Berlingske Tidendes hus i Pilestræde (1928-1930, senere ombygget), er jernbeton anvendt dekorativt i facaden på hidtil uset måde herhjemme.

I Odense opførte Helweg-Møller bl.a. en række villaer omkring Hunderupvej (1937 og følgende år), ombyggede og udvidede rådhuset (1939-1955) og deltog i anlæggelsen af H.C. Andersen Haven (Eventyrhaven) ved Odense Å (1942-1943, sammen med C.Th. Sørensen og P. Wad).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig