• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl Brummer

Oprindelig forfatter ThKap Seneste forfatter Redaktionen

Carl Brummer, 1864-1953, dansk arkitekt. Efter uddannelse på Kunstakademiet 1888-96 arbejdede Brummer hos F. Meldahl og H. Storck. Brummer var berejst i Europa, særlig i Italien. Han fik sit gennembrud 1895 med en nyskabende repræsentativ villaarkitektur i landhuset Ellestuen i Hornbæk; husets hovedrum er en hall med gallerier. Brummer var værdsat for sit borgerlige villabyggeri, i København fx Svanemøllevej 56 (1904) og Lundevangsvej 12 (1908), hvor han fordomsfrit fandt inspiration i nybarokke former. I Statens Gymnastikinstitut på Nørre Allé i København (1922) og Bispegården i Haderslev (1924) ses hans senere mere strenge stil. Brummer tegnede også møbler og gravmæler og udførte restaureringsarbejder.



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Carl Brummer Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik