Edvard Heiberg var en dansk arkitekt, født i Norge.
Heiberg blev uddannet på Kunstakademiet i København 1916-1922. Under et studieophold i Frankrig fik han kontakt med bl.a. Le Corbusier, og i 1930 var han professor ved Bauhaus i Dessau, Tyskland.
I Danmark året efter havde han tegnestue med Thorkild Henningsen, 1931-1934 og fra 1946 med Karl Larsen (1892-1969) og Ivar Bentsen.
Heiberg byggede mest boliger, såvel enfamilieshuse (eget hus i Lyngby, 1924-1925) som etagebebyggelser i og ved København, bl.a. Ryparken (1932), dele af Blidah Park (1933-1934), Kantorparken (1939) og en del af Bispeparken (1940), lyse og rummelige boligkomplekser med funktionelt indrettede lejligheder.
Heiberg var en af samtidens flittigste debattører. I egne skrifter og i Kritisk Revy, som Heiberg i 1926 var medstifter af, senere også i bl.a. Plan og Kulturkampen, gav han sit stærke sociale engagement og venstreradikale tilhørsforhold til kende. Som aktiv kommunist blev han efter annulleringen i 1941 af Den Tysk-sovjetiske Ikke-angrebspagt sat i Vestre Fængsel, siden i Horserødlejren, inden han et par år efter flygtede til Sverige.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.