Sibeliusparken
Fællestegnestuen står bl.a. bag Sibeliusparken i Rødovre.
Af /Arkitekturbilleder.dk.
Licens: CC BY NC SA 2.5

Fællestegnestuen var en arkitektvirksomhed, der eksisterede 1961-1988.

I lederteamet, hvis sammensætning varierede gennem årene, var arkitekterne Tyge Arnfred og Viggo Møller-Jensen toneangivende.

Blandt særlig betydningsfulde, almennyttige boligbyggerier forestået af Fællestegnestuen er Albertslund Syd (1963-1968), Farum Midtpunkt (1970-1974), Flexibo på Amager (1975-1976), Solbjerg Have på Frederiksberg (1977-1980) og Sibeliusparken i Rødovre (1984-1986).

Store talenter fik deres første praksis på denne tegnestue, som bød på et attraktivt arbejdsmiljø og spændende opgaver, der også omfattede projektering af skoler, biblioteker, kirker, kulturhuse, seminarier, højskoler og byggeri i Grønland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig