Falkonercentret, på Frederiksberg, København, blev opført 1954-59 med Ole Hagen som arkitekt. Det store komplekse anlæg omfattede bl.a. et 16-etagers hotelhøjhus, biograf (senere nedlagt), teater- og koncertsal, butikker, kontorer og handelsskole omkring en indre gård. Falkonercentret blev renoveret og ombygget 1988 ved arkitekterne Jørn Langvad og Søren D. Schmidt; bl.a. blev gården overdækket, og facaden helt fornyet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.