J.D. Herholdt

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

J.D. Herholdt. Universitetsbiblioteket i Fiolstræde i København, opført i teglsten og støbejern 1857-61, er resultatet af den første arkitektkonkurrence i Danmark om et stort offentligt byggeri. Inspirationen fra middelalderens arkitektur ses bl.a. i den to etager høje bogsal med tøndehvælvet over det smalle midterrum, båret af støbejernssøjler. Bygningen fungerer i dag som Det Kgl. Biblioteks nærbibliotek for jura og samfundsvidenskab.

J.D. Herholdt, Johan Daniel Herholdt, 1818-1902, dansk arkitekt, nevø til lægen Johan Daniel Herholdt. Ved sin omfattende produktion og sine pædagogiske evner fik Herholdt stor betydning for dansk arkitektur og blev en af de førende blandt "De Nationale" i modspil til Ferdinand Meldahls og Vilhelm Dahlerups "Europæere".

Herholdt blev tømrersvend 1837 og gik på Kunstakademiet fra 1832. Han var meget interesseret i dansk middelalder- og renæssancearkitektur, men fandt også inspiration på sin rejse i Europa 1852-54.

Det nationale fik, ud over det stilistiske, sit udtryk i brugen af de hjemlige tegl, især de røde. I sin søgen efter nye udtryk påvirkedes han af lærere som Gustav Friedrich Hetsch og Gottlieb Bindesbøll og af Niels Lauritz Høyen.

Herholdts kunstneriske og praktiske evner fik særlig udfoldelse i den nye hustype, villaen, med asymmetriske løsninger inspireret af engelsk arkitektur og anonyme italienske huse, fx det såkaldte Rafaels Hus i Villa Borghese i Rom. Blandt villaerne i det nyanlagte Rosenvænget i København ses endnu P.C. Skovgaards villa (1860) og Johanne Luise Heibergs villa (1862).

Det var navnlig florentinske paladser og norditalienske teglbygninger, der prægede de offentlige bygninger, Herholdt opførte i København: Universitetsbiblioteket i Fiolstræde (1857-61), Nationalbanken (1865-70, nedrevet), Botanisk Laboratorium (1888-90) og Polyteknisk Læreanstalt (1887-90); rådhuset i Odense blev opført 1881-83 s.m. Carl Lendorf.

J.D. Herholdt over nogle af sine bygninger. Foto på Det Kongelige Bibliotek.

Herholdts opmålinger af sjællandske landsbykirker satte spor i huse som herregården Erholm på Fyn (1850-54) og Carit Etlarsvej 3 på Frederiksberg (1851). Han restaurerede også talrige kirker.

Johan Daniel Herholdt var moderne i sine krav om overensstemmelse mellem funktion og form og i sin brug af nye materialer som støbejern som bærende konstruktion (Universitetsbiblioteket). Han var en dygtig lærer ved Polyteknisk Læreanstalt og for sine unge medarbejdere, og han udgav lærebøger som Veiledning i Bygningskunst (1875).

 

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

J.D. Herholdt over nogle af sine bygninger. Foto på Det Kongelige Bibliotek.

© Dette billede må du ...

J.D. Herholdt. Universitetsbiblioteket i Fiolstræde i København, opført i teglsten og støbejern 1857-61, er resultatet af den første arkitektkonkurrence i Danmark om et stort offentligt byggeri. Inspirationen fra middelalderens arkitektur ses bl.a. i den to etager høje bogsal med tøndehvælvet over det smalle midterrum, båret af støbejernssøjler. Bygningen fungerer i dag som Det Kgl. Biblioteks nærbibliotek for jura og samfundsvidenskab.

Viser 2 af 2 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
26/03/2014
Oprindelig forfatter
ALThy
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki