Kim Utzon og Jan Utzon har sammen med faderen, Jørn Utzon, stået for udformningen af dette ensemble af bygninger i Kalkbrænderihavnen i den nordlige del af Københavns Havn. Tv. ligger Havnelavet Sundkrogens klubhus fra 1999, th. domicilet for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service fra 2000; bag dette ses et hjørne af Restaurant Paustian ved Paustians Møbelhus (1987), der var den første Utzon-bygning på stedet. Fotografi fra 2002.
Kim Utzon, f. 1957, dansk arkitekt; uddannet på Kunstakademiet 1976-81. Kim Utzon indgik i Utzon Associates i 1986 og har s.m. faderen, Jørn Utzon, og broderen Jan Utzon opført bl.a. Paustians Møbelhus i Kalkbrænderihavnen i København (1987).
Selv har Kim Utzon med egen tegnestue fra 1985 fortsat opførelsen af bygninger i Kalkbrænderihavnen med bl.a. Havnelavet Sundkrogens klubhus (1999) og domicilet for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service (2000, med udsmykning af søsteren Lin Utzon). Hertil kommer bl.a. ældreboliger i Berlin (1995), det markante Dunkers Kulturhus i Helsingborg (2002), domicil for Rosendahl A/S, Hørsholm (indviet 2003), boligbyggeriet Bryggens Have, København (2004-06) og ny bygning til Vejle Kunstmuseum (2006).
I samarbejde med Jørn Utzon har han opført det store udstillings- og videnscenter Utzon Center i Aalborg, åbnet i 2008.
Kim Utzon modtog Eckersbergs Medalje i 2001.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Kim Utzon og Jan Utzon har sammen med faderen, Jørn Utzon, stået for udformningen af dette ensemble af bygninger i Kalkbrænderihavnen i den nordlige del af Københavns Havn. Tv. ligger Havnelavet Sundkrogens klubhus fra 1999, th. domicilet for Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service fra 2000; bag dette ses et hjørne af Restaurant Paustian ved Paustians Møbelhus (1987), der var den første Utzon-bygning på stedet. Fotografi fra 2002.
Viser 1 af 1 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki