Østerlars Kirke

© Wedigo Ferchland

Bornholm. Østerlars Kirke er den største af Bornholms rundkirker, der desuden tæller kirkerne Ols Kirke, Nylars Kirke og Ny Kirke. De dateres til årtierne omkring 1200 og har i modsætning til de øvrige danske rundkirker også skullet tjene som magasiner og fæstninger. Befolkningen har kunnet søge tilflugt i kirkeskibets tredje og øverste stokværk, hvis fjender fra det sydøstlige Baltikum skulle vise sig.

Østerlars Kirke, Sankt Laurentius Kirke, rundkirke på Bornholm beliggende 1 km nord for landsbyen Østerlars, 5 km S for Gudhjem; kirken er den største og bedst kendte af øens fire rundkirker - og den største i Danmark - opført ca. 1200. 

Den befæstede kirke står med det romanske skib bevaret i tre etagers højde. En åben vægtergang øverst er dog forsvundet sammen med korets overetage, der fungerede som stridsplatform. Den svære, hule murcylinder i skibets midte - kaldet "Ovnen" - har formentlig været ført op over kegletaget som udsigtstårn. "Ovnens" indre er i dag dåbskapel med en romansk døbefont, som stammer fra den oprindelige Rø Kirke. En kalkmalet frise fra ca. 1350, som oprindelig har gået hele vejen rundt om murcylinderen, viser bl.a. en særpræget dommedagsfremstilling. Koret har runde mure og afsluttes af en korrunding - apsis. Alteret fra middelalderen er muret op i silurkalksten. Altertavlen, et fornemt skånsk snitværk i renæssance fra o. 1600, er nystafferet ved maleren Paul Høm, ligesom denne har udsmykket prædikestol og orgel. 

De syv svære udvendige støttepiller menes at stamme fra 1500-1600-t., og det nuværende kegleformede tag af tjærede træspåner kan henføres til 1700-t. På kirkegården står et klokketårn af kampesten med klokkestokværk i rigt bindingsværk fra 1600-t.

Forfatteren og historikeren Palle Lauring med flere har ud fra bl.a. glugger i kirkens murværk påvist en række sigtelinjer fra Østerlars Kirke, som placerer den centralt i forhold til andre kirker, bavnehøje og markante steder i det omgivende terræn - samt til observation af solens op- og nedgang ved sommer- og vintersolhverv.

Kirkens hjemmeside