Faktaboks

Østofte Kirke
Sogn
Østofte Sogn
Provsti
Maribo Domprovsti
Stift
Lolland-Falsters Stift
Kommune
Lolland Kommune
Østofte Kirke

Østofte Kirke står i dag i blank mur med synlige teglsten og røde, teglhængte tage bortset fra tårnet og apsissen, som er hængt med skifer. Her ses kirken fra nordøst. Foto: 2011.

Østofte Kirke
Af .
Kirken set fra sydøst.
.

Østofte Kirke er en sognekirke, der ligger frit, syd for byen på et højdedrag.

Kirkegården

Kirkegården, som er udvidet mod nord og øst, er omgivet af en i 1893 fornyet mur og mod nord et trådhegn. Hovedindgangen med kørelåge er fra syd.

Kirkebygningen

Kirken består af en romansk apsis, kor og skib samt et gotisk tårn i vest og våbenhus på sydsiden, som alle er i munkesten. I 1656 er der opført en korsarm på nordsiden. Adskillige steder har murværket markante støttepiller.

Kirken står i dag i blank mur med synlige teglsten med røde, teglhængte tage bortset fra tårnet og apsiden, som er hængt med skifer.

De ældste bevarede bygningsdele er apsis, kor og skib, som er opført i den rækkefølge. I skibet har der oprindeligt været en norddør og en syddør, ligesom der i koret har været en dør mod syd. Korets og skibets sydlige døre er omdannede, men de er stadig i brug. Vinduerne i skibet og koret er alle ændret eller tilmuret, mens apsidens oprindelige, rundbuede vinduer først har været tilmuret og senere reetableret.

Murværket på apsis, kor og skib har alle svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener. Under taget prydes murene af rundbuede friser. Taggavlen på både koret og skibet er muret om. Korets taggavl står i dag glat og krones af en toptinde, mens skibet øverst har mindre blændinger, dvs. murnicher.

Tårnet er fra den sene gotiske periode i middelalderen. Det har kraftige hjørnelisener, der går helt til tagskægget. Mod syd, vest og nord smykkes tårnets centrale mure af spidsbuede vinduer i dobbelthøje prydblændinger med blændingsvinduer i. I vest er der en oprindelig, spidsbuet dør. Under taget er et såkaldt blændgalleri med adskillige murblændinger. Tårnet krones af et stejlt pyramideformet tag.

Våbenhuset på sydsiden er sengotisk, og det er i sin nuværende form måske en udvidelse af en ældre bygning. Dets gavl er glat bortset fra to rækker spidsbuede højblændinger.

På skibets nordside er en korsarm opført i 1656. Den er opført i middelalderlige munkesten, gavlen dog i gule mursten med skifter af munkesten. Tilbygningens taggavl har trappeformede kamtakker.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, stjernehvælvede loft. Korets stjernehvælv er fra 1300-tallet, og skibet har to lidt yngre stjernehvælv. Apsis har et oprindeligt halvkuppelhvælv. Tårnrummet har et krydshvælv, der er samtidigt med dets opførelse. Triumfbuen mellem koret og skibet er antageligt oprindelig, og tårnrummet åbner sig mod skibet med en stor spidsbue. I det indre åbner korsarmen sig mod skibet med en stor, rund bue.

Kirkens tagværker er antageligt oprindelige eller opført i forbindelse med hvælvenes opførelse.

Kalkmalerier

Østofte Kirke

Kalkmalerierne i Østofte Kirke er fra den gotiske periode i tidsrummet 1375-1385. Her ses tre scener fra skabelsen samt fire gammeltestamentlige profeter. Foto: 2011.

Østofte Kirke
Af .
Østofte Kirke

Kalkmalerier i Østofte Kirke. Foto: 2011.

Østofte Kirke
Af .
Østofte Kirke

Kalkmaleri fra Østofte kirke. Foto: 2011.

Østofte Kirke
Af .

I koret er der bevaret kalkmalerier, som påkalder sig særlig interesse både på grund af deres kunstneriske kvaliteter og deres ikonografiske kvaliteter. På væggene er kun fragmenter, men på hvælvet står billederne og dekorationerne i deres helhed. De er fra den gotiske periode i tidsrummet 1375-1385.

Malerierne består af en meget komplet gammeltestamentlig udsmykning med flere enestående motiver. Af særligt vigtige elementer er de mange scener i skabelsesberetningen og de mange profeter fra Det Gamle Testamente og deres sammenhæng med samtidens mysteriespil.

Tilsyneladende er der kun bevaret arbejde fra dette værksted i Østofte kirke.

Inventar

Prædikestol i bruskbarok er fra omkring 1650 med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. I de store felter er reliefskårne statuetter af dyderne klogskab, håb, retfærdighed og tro med deres attributter, dvs. særlige kendetegn.

Altertavlen er fra 1674. Den bruskbarokke tavle har en arkitektonisk opbygning med snoede søjler. Det store, forsænkede midterfelt rummer en fremstilling af den sidste nadver på arkitektonisk baggrund. Til siderne er felter med figurer af Markus og Johannes. I det øverste felt afbildes opstandelsen, og til siderne står Lukas og Matthæus. Tavlen er udført i Henrik Werners (død efter 1669) værksted.

Kirkens bænke og døbefonten i sandsten er fra slutningen af 1800-tallet. Døbefonten står i korsarmen. Pulpituret, dvs. det ophøjede galleri, over den festlige indgang er også fra denne periode.

Gravminder

I korets vægge mod nord og syd er der indmuret flere gravsten fra 1600-tallet.

På kirkegården står et monument fra 1802 udformet som en søjle i sandsten.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig