Birket Kirke

Koret er en rest af et gotisk langhus, hvor skibet og koret går i et. Den er antagelig bygget omkring år 1350. Af denne bygninger nu kun bevaret den tresidede østlige gavl og et fag, som tilsammen udgør koret. I korets sydside er der en tilmuret, spidsbuet præstedør. Korets østligste fag har haft to spidsbuede vinduer, mens de andre fag hver har haft et, men de er alle muret til. Tvillingvinduet i østgavlen har åbenbart betydet en alvorlig svækkelse af muren, for antagelig i 1700-tallet har man i hvert tilfælde følt sig foranlediget til at opmure en mægtig, udvendig støttepille med fod.

Skibet er opført umiddelbart udenom det gamle langhus mure, hvorfor det er en smule bredere end koret. Syddøren er stadig i brug, men udvidet, mens norddøren er muret til. På både syd- og nordsiden er der spor af to oprindelige, tilmurede vinduer med spidsbuer. Skibets vestlige gavl har antagelig efter midten af 1800-tallet fået den nuværende gavlkam og en enkel tinde på toppen.

Våbenhuset på sydsiden har i gavlen en senere udvidet dør mellem to vinduer. Under de høje kamtakker smykkes gavlen af tre store, spidsbuede blændinger med hvide bunde, dvs. dekorative murnicher.

I første halvdel af 1800-tallet blev der i kirken indsat nye, rundbuede trævinduer, der endnu er bevaret i skibet. Koret har dog fået spidsbuede støbejernsvinduer.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter, og de markante, blankemurede gjord- og skjoldbuer, dvs. de bærende buer mellem henholdsvis hvælv og mure og hvælvene imellem. Buernes murværk er angiveligt kraftigt istandsat og står nu uden overkalkning. I våbenhuset er der et pudset bræddehvælv.

Af middelalderligt inventar er bevaret den gotiske døbefont. Den er et gotlandsk eksportarbejde af kalksten fra 1300-tallets midte. Fonten har en ottekantet kumme, som hver har et fabeldyr hugget i lavt relief. På hjørnerne er der lave, tværstregede sømme, som foroven ender i liljer, hvis nederste blade ofte dannes af dyrenes hale- eller tungespidser.

Prædikestolen er fra anden halvdel af 1700-tallet. Den nuværende stol er sammensat af dele fra forskellige tider, og den er præget af det forhåndenværende materiale. Selve stolen har fire fag, som hver har felter. På de tre hjørner står der ældre søjler. Mod kirkerummet er der føjet to fag til med arkader fra renæssancen. I felterne er der figurmalerier.

Altertavlen er fra tiden omkring år 1800. I storfetet er der et maleri i olie på lærred af gravlæggelsen. Det er angiveligt udført af Johan Georg Wahl (1781-1810). Figurerne er meget akademiske i udførelsen, og kompositionen er uklar. Maleriet flankeres af joniske halvsøjler, som bærer en stærkt fremspringende gesims og en halvcirkulær segmentgavl med strålesol i midten. Søjlerne og underdelen er mørkt grønmarmoreret, mens det øvrige træværk er gråmarmoreret.

I skibets vestlige ende er der et pulpitur, dvs. et ophøjet galleri, til orglet. Orgelpulpituret har drejede træbalustre, og det er rimeligvis er fra 1848. Det nygotiske orgel er samtidigt.

Midt i skibet hænder der to kirkeskibe. Det er henholdsvis et tremastet orlogsskib, ”Constitutionen” fra 1850 og fregatten ”Ruth” fra 1916.

Kirkens bænke er fra 1857.