Boeslunde Kirke

Af en tidligere romansk kirke er der muligvis bevaret et stykke kampestensmur i skibets sydside. Dette er dog meget tvivlsomt, da murværket ikke har udpræget romansk karakter.

Den ældste kirke, som der er sikre oplysninger om, stammer fra omkring år 1300, altså tidlig gotisk tid. Denne er opført af munkesten, som er teglsten af et format, der er lidt større end nutidens. Munkestenene begyndte man at producere i løbet af middelalderen, og de gav nye muligheder for bygning og arkitektur. Disse var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer så som kampesten og marksten, som typisk blev anvendt i de romanske kirker. De lettere sten gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.

I Boeslunde Kirke benyttede man sig i udpræget grad af de nye teknikker, og både skibet, tilbygninger og udvidelser er opført i munkesten. Den vestlige ende af skibet udgør i dag kirkens ældste del, og denne del har en, for danske standarder, rimelig usædvanlig grundplan, som er næsten kvadratisk. Ingen af de oprindelige døre er bevaret, hvorimod et oprindeligt, spidsbuet, nu tilmuret, vindue ses i nordmuren.

Omkring år 1400 opførte man hvælvinger. Skibets mure blev forhøjede og man gjorde rummet toskibet. I løbet af 1400-tallet opførtes adskillige tilføjelser i form af våbenhus, tårn, østudvidelse og sakristi.

Våbenhuset, som er opført på skibets nordside, er uden tvivl den ældste tilbygning. Gavlen er gotisk udformet med kamtakker og blændingsdekorationer. Indvendigt er der murede bænke langs alle væggene.

Det store, fire etager høje tårn blev opført efter nedbrydelsen af størstedelen af skibets vestgavl. Tårnets murværk er opført i teglsten med iblandede kampesten både ud- og indvendigt. Tårnrummet forbindes med skibet via to spidsbuede arkader. Store dele af tårnets sydside er udvendigt skalmuret, dvs. at man har opført nyt murværk uden på det oprindelige. Tårnets gavle har kamtakker og højblændinger.

Endnu i gotisk tid, efter opførelsen af tårn og våbenhus, nedbrød man skibets østmur og man udvidede rummet til det dobbelte med en tilbygning mod øst. Ved denne tilbygning blev kirken til et langhus, dvs. at skib og kor udvendigt er lige brede. Den østlige tilbygning står på en kraftig syld, dvs. underdel, som fortsættes under det samtidigt opførte sakristi. I østmurens gavl ser man mange sortglaserede sten, og gavlen har kamtakker og spidsbuede højblændinger – altså typisk gotisk stil.

Sakristiet, som er samtidigt med korforlængelsen, har også en typisk gotisk gavl med kamtakker og spidsbuede højblændinger.

Op ad langhusets mure er der opført store, middelalderlige støttepiller – henholdsvis en mod nord og en mod syd.

I begyndelsen af 1500-tallet opførtes den yngste og sidste tilbygning til Boeslunde Kirke. Det store sydkapel, som nu er våbenhus, er opført i munkesten og sortbrændte bindere, som i gavlen er lagt i skrå kryds. Sidemurene støttes på midten af en høj støttepille. Gavlen er gotisk udformet med kamtakker og blændingsdekoration.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit. På kummen er der dekoreret med runde felter og en kraftig tovsnoning.

Alterbordet er muret af munkesten og er opført i middelalderen.

I korets nord- og sydside er der bevaret rester af middelalderlige korstole. De ældste, som er opstillet mod syd, er udført i 1400-tallet. Disse har kraftigt profilerede armlæn og på mellemstøtterne er der udskårne hoveder. Under sæderne er der dekoreret med småsøjler og blade. På endestykkerne er der desuden udskårne fantasidyr. Stolerækken i nordsiden er fra omkring 1510-1520. Disse er noget enklere udført en de ældre stole mod syd, dog også med profilerede armlæn samt udsmykning i form af søjler og runde portalfelter. På den ene endeplanke er der et gotisk våbenskjold.

Alterbordsforsiden er sengotisk, udført i den sidste del af middelalderen i perioden 1525-1550. Den er inddelt i tre felter med foldeværk i hvert felt – en typisk gotisk udsmykning.

På døren mellem kor og sakristi er der på den ene side sengotisk udsmykning i form af foldeværk, svarende til alterbordsforsidens udsmykning. Desuden er dørringen formet som en gotisk korsblomst.

To evangelistfigurer (Markus og Matthæus) fra omkring 1630 er bevaret i kirken. Disse har formentlig tidligere været opsat som hjørnefigurer på en tidligere prædikestol, men er i dag ophængt på væggene. I nyere tid har de også været opsat på en orgelfacade.

Stoleværket, dvs. bænkene, er fra 1922.

Altertavlen er en nyere opbygning, formentlig opstillet omkring 1925. Altertavlen består af to sidefelter med hvert sit maleri og imellem disse er der et krucifiks, noget hævet over sidefelterne. Malerierne er signeret (NSK, Niels Skovgaard) og malet i 1924 og 1925. På altertavlens fodstykke er der forgyldte indskrifter og hele altertavlen fremstår i blå og røde farver og med forgyldninger.

Prædikestolen er en nyere opstilling, placeret foran den østligste pille midt i rummet.

I Boeslunde Kirke er der bevaret adskillige gravminder.

Ældst er et epitafium, dvs. en mindetavle, fra 1592. Epitafiet er af grå sandsten med en spinkel, udsmykket ramme rundt om.

En gravsten fra 1608 af grå sandsten er nu ophængt i våbenhuset. Den har tidligere ligget i korets gulv. Stenen er lagt over et spædbarn uden navn.

To epitafier fra anden halvdel af 1700-tallet er også bevaret i Boeslunde Kirke.

På kirkens østside, udvendigt, er der i 1801 rejst et gravmæle for godsejer til Espe Gods, Morten Quistgaard (1732-1798). Dette gravmæle, eller epitafium, blev udført af billedhuggeren Johannes Wiedewelt.