Faktaboks

Egtved Kirke
Sogn
Egtved Sogn
Provsti
Vejle Provsti
Stift
Haderslev Stift
Kommune
Vejle Kommune

Egtved Kirke, august 2007

.

Egtved Kirke.

.

Egtved Kirke

.

Egtved Kirke er en stor kirke i den nordvestlige udkant af Egtved, som er bemærkelsesværdig ved en usædvanlig kalkmalet dansefrise fra 1500-tallet, en bevaret sidealterniche, samt en runesten fra 900-tallet i tårnrummet.

Kirkebygning

Kirken består af et kor og et skib fra sidste halvdel af 1100-tallet. I senmiddelalderen opførte man et tårn på vestenden, som sidenhen blev revet delvist ned, og derfor i dag indgår som en del af skibet. Det nuværende tårn blev bygget i 1862-1866.

Udvendigt fremstår kirken med synligt murværk og rødt tegltag på kor og skib, mens tårnets tag er blylagt.

Den romanske kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Egtved Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre yderst og marksten inderst.

Flere oprindelige detaljer fra kirkens opførelsestid er bevaret. På østhjørnerne af både skibet og koret er der f.eks. bevaret udhuggede hoveder, og den gamle indgangsportal i nordsiden af skibet er også delvist bevaret og tydeligt synlig udvendigt. Den tilsvarende dør overfor mod syd forsvandt derimod i 1800-tallet. En dekorativ billedsten med en dobbeltløve der sad over den gamle syddør er dog bevaret, og er i dag opmuret over døren i tårnrummet. På korets nordmur kan man også se to tilmurede vinduer fra romansk tid.

Også indvendigt er en usædvanlig detalje bevaret. Syd for korbuen ses nemlig en bevaret sidealterniche. Oprindeligt var der fire, to på hver side af korbuen. Dette er et højst usædvanligt træk, da langt de fleste kirker med sidealtre kun havde to.

Tilbygninger og ombygninger

I perioden ca. 1475-1500 gennemgik kirken en række forandringer. I koret blev det hvælvede loft opsat, og vest for skibet opførte man et tårn. Omkring Reformationen i 1536 opførte man desuden et våbenhus syd for skibet, som atter blev revet ned i 1862-1863.

Det middelalderlige tårns underdel findes endnu i dag, og fremtræder i dag som den vestlige del af skibet. Mens sydsidens murværk passer med resten af skibets murværk, er kontrasten på nordsiden nem at få øje på. Her byggede man nemlig murværket af rå kampesten, som fremstår ganske anderledes end skibets granitkvadre. Det vides ikke hvordan tårnets overdel så ud, men i løbet af 1800-tallet blev den løbende repareret, ligesom der var frygt for, at den ville kollapse. I 1862-1865 påbegyndte man så en hovedistandsættelse af kirken, hvor første trin var at rive tårnets overdel ned. Dernæst blev skibets tag forlænget hen over tårnrummet, som dermed kom til at indgå i selve skibet.

Ved samme reparationsarbejder fik koret sin karakteristiske gavludsmykning, rigt prydet med spidsbuede og trekantede blændinger, dvs. dekorative murnicher, samt to savskifter, dvs. rækker hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Endelig byggede man i 1863 kirkens nye tårn vest for det gamle. Tårnet er bygget af røde mursten, og består af en kvadratisk underdel og en ottekantet overdel med ottekantet spir. Typisk for tiden valgte man ved restaureringen at flytte kirkens hovedindgang til tårnrummet, hvorved det gamle våbenhus og tilhørende hovedindgang forsvandt. I den store nye indgangsportal i tårnets vestmur er der genbrugt flere dele fra den romanske syddør i skibet, bl.a. de dekorative sten der ses øverst og nederst på de dobbelte søjlepar udenom døren.

Kirkens indre

Indvendigt præges kirkerummet af en istandsættelse i 1969-1972. Her blev en ældre, bredere korbue igen fremdraget og skibets daværende nordvinduer blev muret til. I dag står skibet med hvidkalkede vægge og fladt bjælkeloft, mens koret har hvælvet loft. Såvel skibets nordmur som korhvælvet er rigt udsmykkede med kalkmalerier.

Kalkmalerier

Særligt koret er rigt udsmykket med kalkmalerier. I den østlige del af korhvælvet ses et kalkmaleri fra ca. 1488, som forestiller Kristus som verdensdommer. Resten af korhvælvets udsmykning er en smule yngre, fra mellem 1488 og år 1500, og forestiller sammen med Kristus i østkappen dommedag. Dele af udsmykningen er også løbende fornyet op mod ca. 1550.

På skibets nordvæg ses desuden en usædvanlig udsmykning fra 1520’erne. Den har sandsynligvis oprindeligt dækket hele skibet, og forestiller en såkaldt ”Dødedans”. Figurerne er dårligt bevaret og således svære at identificere. Der er dog tale om en frise med 11 levende mænd, klædt forskelligt efter deres rang i middelalderens stærkt klasseinddelte samfund, og 10 ”dødninge”. De 10 dødninge trækker de levende mod den ultimative skæbne som møder alle, uanset om de er rige eller fattige. Som symbol på denne skæbne, døden, ses længst mod øst den lidende Kristus.

Inventar og gravminder i Egtved Kirke

Inventaret i Egtved Kirke er forholdsvis rigt, med dele fra både romansk tid og senmiddelalderen, mens rummet visuelt præges af de inventardele der kom til i 1500-tallet.

Døbefont fra romansk tid

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er kunstfærdigt udsmykket med en buefrise på kummen hvori der er udhuggede liljer. På foden er der siddende menneskeskikkelser udhugget på hvert af hjørnerne.

Inventar fra 1500-tallet

Det måske mest bemærkelsesværdige enkelte stykke inventar i Egtved Kirke er den store altertavle fra omkring år 1500. Altertavlen er en såkaldt pentaptyk, hvilket dækker over den er opbygget som et skab med et sæt låger samt to yderfløje, der bliver synlige hvis man lukker skabet. Dermed kan tavlen have to forskellige udseender. I midterskabet ses en figurrig korfæstelsesscene, mens det indre sæt låger indeholder figurer af de 12 apostle. På ydersiden af lågerne og på de ydre fløje er der nu noget fragmentariske malerier med scener fra Jesu liv og død.

Skibet præges i øvrigt meget af de vægpaneler som strækker sig langs nord- og sydmurene, samt på korets nordmur. Disse er fra ca. 1575-1600, er i ungrenæssancestil og er opbygget med bueformede felter. De har tidligere været malet både sort/røde og grønne, men fremstår i dag uden farve, hvilket også gjorde sig gældende, da de blev sat op.

Prædikestol fra 1609

Kirkens prædikestol er fra 1609 og er i såkaldt højrenæssancestil. Den er opbygget af fire fag som er udsmykket med figurer af de fire evangelister og deres tilhørende symboler. Matthæus repræsenteres af et menneske med vinger, Markus af en løve, Lukas af en okse, og Johannes af en ørn. Den tilhørende prædikestolshimmel er samtidig med prædikestolen og er udsmykket med Christian 4.s monogram.

Inventar fra 1900-tallet

Det store orgelpulpitur i vestenden af skibet samt kirkens bænke er opsat i 1969. Begge dele er enkelt dekoreret med fyldningsfelter.

Gravminder

I kirken findes to romanske gravsten, hvoraf den ene er ganske usædvanlig. Begge er nu i tårnrummet sammen med en række gravsten og et epitafium (en mindetavle) fra 1600-tallet, hvoraf hovedparten synes lagt over kirkens præster. Mest usædvanlig er dog en runesten fra 900-tallet som blev fundet i kirkegårdsdiget i 1863. Indskriften er kun delvist bevaret. På den bevarede del står der i oversættelse ”Fáinn (som) døde i Svia. Ristede … broder til minde om broder. Denne sten…”. Det vides ikke hvor ”Svia” er.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig