| Læs også |
|---|
| • Engesvang • Kragelund Kirke Fundet ved søgning på Engesvang Kirke |
| Til forsiden |
Engesvang Kirke.
Engesvang Kirke, ca. 12 km NØ for Ikast, Viborg Stift, bygget i 1897.
En oprindelig kirke i Engesvang blev lagt øde måske helt tilbage i 1300-tallet. Egnen var hårdt ramt af sygdomme og krigsfolk, der kom ad Hærvejen.
I mange år var området således en del af Kragelund Sogn, men i 1892 startede den lokale skolelærer, J.P. Aaboe, indsamling til en ny kirke. Han nåede at se byggeriet gå i gang, men døde inden indvielsen 16. marts 1897. Han blev begravet på Kragelund Kirkegård.
Kirken blev bygget på den oprindelige tomt, hvor de fleste af stenene var fjernet til byggerier på egnen, blandt andet våbenhuset på Kragelund Kirke. Enkelte af de oprindelige sten er dog brugt til at bygge alteret i den nye kirke.
Som de øvrige såkaldte "hedekirker" på egnen fra den samme periode er kirken bygget i røde teglsten. Indvendig er den hvidkalket og næsten uden udsmykning. På alteret er der et enkelt kors af egetræ.
Kirkens adresse: Karupvej 2, 7442 Engesvang.
Se kort m. GPS, foto etc. på www.korttilkirken.dk
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2012 - Powered by MindTouch Deki