Garnisonskirken er en fint proportioneret barokkirke på Sankt Annæ Plads lige udenfor Frederiksstaden. Den har i det indre et fornemt, tidstypisk inventar og teateragtige gallerier.
Garnisonskirken
Faktaboks
Garnisonskirken
- Sogn
- Garnisons Sogn
- Provsti
- Holmens og Østerbro Provsti
- Stift
- Københavns Stift
- Kommune
- Københavns Kommune
Kirkebygningen
Kirken fra 1706 er opført efter tegning af ingeniør Georg Phillip Müller og ændret en del af bygmester Wilhelm Friederich von Platen. Den står i det væsenslige uændret.
Bygningen er en korskirke med et tårn over nordvestenden og to små hjørnebygninger fra 1860 mellem koret og tværarmene til sakristier (præsteværelser). Kirken er i blank mur med synlige, røde teglsten og let buede valmtage med sortglaserede tegl.
Kirken
Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Garnisonskirken afviger orienteringen en del mod syd, da kirken er placeret med længdeaksen parallelt med Sankt Annæ Plads. Den har dermed indgangen mod nordvest.
Garnisonskirkens langmure har hver tre store, rundbuede vinduer, ligesom korets og tværarmens gavle, mens tværarmenes sider hver har et. Tværarmenes midterste vinduer er kortere end de flankerende, da der her er en enkel, retkantet sandsstensportal. Murene er uden dekorationer med undtagelse af den nordvestlige gavl, hvor hovedindgangen er gennem en høj, statelig sandstensportal med Frederik 4’s spejlmonogram.
Gavlen under tårnet har på begge sider af dens to vinduer par af svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, som bærer en gesims i form af en overligger. Faget med portalen træder en smule frem fra den resterende murflade i en bygningsdel, der kaldes en risalit. Den har om hjørnerne lisener, og den afsluttes øverst af en trekantgavl.
Tårnet skærer sig halvt ind i valmtaget. Det har en firkantet underbygning og et ottekantet lanternespir. På siden mod indgangen er den firkantede underdel i blank mur og med lisener ved hjørnerne, mens den resterende del tårn af tårnet er inddækket i kobber.
Det indre
Det hvidmalede kirkerum med har fladt tøndehvælvet loft med aflange stukfelter. Rummet har en teateragtig opbygning med lyst gråmalede pulpiturer med forgyldte detaljer, dvs. ophøjede gallerier til kirkegængere eller sangere, i to etager langs væggene i både skib og tværarme. Pulpiturerne giver mindelser om opbygningen af barokkens teatre.
Koret har eget og lavere tøndehvælv med engle i felterne kaldet svikler over buerne. Foran koret mod tværarmene er der arkader. Selvom rummet er enkelt, er det særdeles virkningsfuldt og fokuseret omkring alteret.
Inventar i Garnisonskirken
I Garnisonskirken er størstedelen af det fornemme inventar fra 1700-tallet. Altertavlen fra 1724 af Just Wiedewelt og Diederich Gercken er bygget af teglsten beklædt med sort, gråt og hvidt norsk marmor i en traditionel komposition i barokt formsprog. Den har således i midten et billedfelt, her med korsfæstelsen, som flankeres af søjler og pilastre, hvorimellem der er arkader. De har statuer af dyderne troen og kærligheden. Ovenover er der et såkaldt topstykke med Helligånden i form af en due og engle ved siderne. Flere steder er der muslingeskaller, som symboliserer Jomfru Maria.
Prædikestolen fra 1772 er i klassicistisk stil, og den er tegnet af G. E. Rosenberg. Den er malet hvid med forgyldte detaljer. Kurven er cylinderformet, og den er dekoreret med blade under bunden, en ranke af egeblade, en æggestav øverst og om siderne bladindrammede felter, der flankerer en medaljon med et dyderelief af troen.
Døbefonten i klassicistisk stil med er fra 1773 og efter tegning af G. E. Rosenberg. Den er ligeledes i norsk marmor, og den har en lav, rund kumme dekoreret med akantusblade, perlestav og om bunden en ring af blade som på prædikestolen. Fonten har en kanneleret sokkel med et bånd om midten, og den hviler på en kvadratisk fod.
Over sakristierne er der mod sydvest rundbuede vinduer med glasmosaikker af henholdsvis bebudelsen og julenat.
Læs mere i Den Store Danske
Eksterne links
- Danmarks Kirker
- Christians Kirke på sogn.dk
- Christians Kirkes hjemmeside
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.