Jetsmark Kirke er en anseelig landsbykirke beliggende i den sydlige del af byen Pandrup i Vendsyssel. Den er bemærkelsesværdig ved sin rige kalkmaleriudsmykning.
Jetsmark Kirke
Faktaboks
- Sogn
- Jetsmark Sogn
- Provsti
- Jammerbugt Provsti
- Stift
- Aalborg Stift
- Kommune
- Jammerbugt Kommune
Kirkebygning
Den romanske kirke
I romansk tid (ca. 1050-1275) blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Jetsmark Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre.
I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer. Som alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Norddøren, som i dag forbinder våbenhuset med skibet, er stadig i brug, mens syddøren er tilmuret. I apsissen sidder der et oprindeligt rundbuevindue, hvor der er indhugget to af evangelistsymbolerne, Matthæus' ørn og Lukas' okse. Der er også et lille rundbuet vindue i skibets nordside, mens alle vinduerne mod syd er opslugt af store, nyere vinduer.
Tilbygninger og ombygninger
I sengotisk tid, antagelig omkring 1470, blev der indsat hvælvinger i koret og skibet – i koret et stjernehvælv og i skibet tre krydshvælv. Apsissen fik ved samme lejlighed et treribbet hvælv og blev adskilt fra koret som sakristi (præsteværelse) ved en spærremur. Samtidigt opførtes tårnet og våbenhuset.
Tårnet er bygget af genanvendte granitkvadre og munkesten, som var gotikkens foretrukne byggemateriale. Munkesten er brændte teglsten, som er lidt større end nutidens mursten. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en spids bue. Via en spindeltrappe i et trappehus på vestsiden er der adgang til de øvre etager. Øverst er tårnets gavle udsmykket med hver tre blændinger, dvs. dekorative murnicher.
Våbenhuset, der også er fra sengotisk tid, har noget usædvanligt to krydshvælv, hvor våbenhuse ellers som regel har bjælkelofter. Udvendigt er våbenhusets gavl udsmykket med 11 små, trappeformede kamtakker og savskifter, dvs. rækker hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.
Kirkens indre
Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter, som er rigt dekoreret med kalkmalerier.
Kalkmalerier i Jetsmark Kirke
Kirken er usædvanligt rig på kalkmalerier og er kendt for sin udsmykning både kunstnerisk og kulturhistorisk. Malerierne findes både på korets vægge og i skibets hvælvinger, og de fleste af dem kan dateres til 1474.
På spærremuren mellem kor og apsis findes der fire store helgenskikkelser: Skt. Thomas af Canterbury, Skt. Nicolaus af Myra, Skt. Laurentius og Skt. Andreas. Ovenover ses Kristus som verdensdommer omgivet af jomfru Maria, Johannes Døberen samt Skt. Peter og Skt. Mikael. Malerierne indeholder også scener af Helvedes gab, hvor de fordømte modtager deres straf samt forskellige helgener. I korets hvælv er der malet evangelistsymboler, Moses, flere kirkefædre samt skriftsteder. På korets nordvæg findes der svage rester af ældre malerier fra 1300-tallet. I skibets hvælv findes der scener fra Det Nye Testamente samt scener af pinseunderet og forskellige helgener.
Inventar og gravminder i Jetsmark Kirke
Inventaret i Jetsmark Kirke er fra flere forskellige perioder, men præges særligt af inventardele fra 1500-tallet og frem. Ret usædvanligt er døbefonten af yngre dato, hvor langt de fleste kirkers døbefonte stammer fra romansk tid.
Inventar fra 1500-tallet
Altertavlen findes i dag ophængt på skibets nordmur frem for stående på alteret. Den er en lutheransk fløjaltertavle, hvilket vil sige, at den er opbygget som et skab med låger. Den stammer fra slutningen af 1500-tallet. I midten af tavlen ses et korsfæstelsesmaleri, mens de to fløje (lågerne) indeholder indskrifter.
Også prædikestolen er fra slutningen af 1500-tallet. Typisk for egnen er den opbygget, så de tre midterste fag springer frem som en karnap. På de enkelte fag er der relieffer, som forestiller forskellige scener fra Jesu lidelseshistorie.
Døbefonten af sandsten er forholdsvis ung, fra 1800-tallet eller 1900-tallet, mens dåbsfadet i døbefonten er fra omkring 1575 og stammer fra Sydtyskland.
Gravminder
Af gravminder kan nævnes en kisteplade og en gravsten, som begge er fra 1600-tallet. Det mest interessante gravminde er en runesten i våbenhuset. Her står der, oversat til moderne dansk, ”Hove satte stenen efter sine brødre Thorlak og Ride”.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.