Fælles for senmiddelalderens om- og tilbygninger er, at de alle er udført i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten.
Den ældste af senmiddelalderens tilbygninger er formentligt våbenhuset, som nu udgør den vestre del af den nuværende store udbygning mod syd. Sakristiet, som er bygget i løbet af 1400-tallet, har været udstyret med typiske gotiske arkitektoniske træk i form af både trappeformet gavl med kamtakker og blændingsdekorationer i form af murede nicher, hvoraf det dog kun er sidstnævnte der ses i dag. Det indre dækkes af et samtidigt krydshvælv.
Efter disse to tilbygninger er kommet til, blev et nyt kor i skibets fulde bredde opført, som gjorde kirken til en langhuskirke, dvs. at der ikke er bygningsmæssig adskillelse mellem kor og skib. Tilbygningens gavl er ligeledes udsmykket med højblændinger, som er forstyrrede ved kamtakkernes nedtagning i nyere tid.
I middelalderens sidste år blev våbenhuset udvidet med et kapel mod øst. De to tilbygninger har en fælles blændingsgavl, som har en markant udsmykning med højblændinger og i midten en stor cirkelblænding med et kors. Også her er kamtakkerne på et tidspunkt i nyere tid nedtaget.
Det gotiske tårn er kun middelalderligt i de nederste dele, som er opført af en blanding af munkesten og genanvendte frådsten fra det romanske tvillingetårn. Tårnrummet forbindes til skibet via en bred, rundbuet arkade, og rummet overdækkes af et samtidigt krydshvælv. Pyramidespiret øverst stammer fra 1744.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.