Faktaboks

Kirke Saaby Kirke
Sogn
Kirke Saaby Sogn
Provsti
Lejre Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Lejre Kommune

Kirke Såby Kirke.

.

Kirke Saaby Kirke. Foto: 2004.

.

Kirke Saaby Kirke. Foto: 2004.

.

Kirke Saaby Kirke. Foto: 2004.

.

Kirke Saaby Kirke er i udgangspunktet en romansk landsbykirke, som i lighed med andre kirker bygget i samme periode, har gennemgået flere ombygninger i sin eftertid – særligt i senmiddelalderen, hvor en del af kirkens tilbygninger kommer til, og den oprindelige kirke bliver ombygget. Kirken er indvendigt udsmykket med gotiske kalkmalerier flere steder.

Kirken ligger i Kirke Saaby, ca. 13 km vest for Roskilde.

Kirkebygning

Kirken har bestået af skib og kor med apsis fra romansk tid, hvoraf sidstnævnte ikke står længere. Senere i middelalderen, i gotisk tid, blev et våbenhus føjet til på skibets sydside, som senere blev yderligere udvidet med et kapel på østsiden, et sakristi på korets nordside, og et tårn på skibets vestende. Efter middelalderen, blev et kapel på skibets nordside, bygget til i renæssancen.

I dag er kirken hvidkalket udvendigt, mens taget er belagt med røde tegl.

Den romanske kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Kirke Saaby Kirke, hvor de ældste dele er bygget af frådstenskvadre. Kirkens grundplan har været den traditionelle, romanske med skib og kor med apsis mod øst. Kirken har allerede fra romansk tid haft et såkaldt tvillingetårn, som dog ikke står længere, og hvis omfang man kun kender til fra arkæologiske udgravninger. Tårnet har også været opført af frådsten, og har i grundplan været en hel del bredere end selve skibet.

Gotikkens tilbygninger

Fælles for senmiddelalderens om- og tilbygninger er, at de alle er udført i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten.

Den ældste af senmiddelalderens tilbygninger er formentligt våbenhuset, som nu udgør den vestre del af den nuværende store udbygning mod syd. Sakristiet, som er bygget i løbet af 1400-tallet, har været udstyret med typiske gotiske arkitektoniske træk i form af både trappeformet gavl med kamtakker og blændingsdekorationer i form af murede nicher, hvoraf det dog kun er sidstnævnte der ses i dag. Det indre dækkes af et samtidigt krydshvælv.

Efter disse to tilbygninger er kommet til, blev et nyt kor i skibets fulde bredde opført, som gjorde kirken til en langhuskirke, dvs. at der ikke er bygningsmæssig adskillelse mellem kor og skib. Tilbygningens gavl er ligeledes udsmykket med højblændinger, som er forstyrrede ved kamtakkernes nedtagning i nyere tid.

I middelalderens sidste år blev våbenhuset udvidet med et kapel mod øst. De to tilbygninger har en fælles blændingsgavl, som har en markant udsmykning med højblændinger og i midten en stor cirkelblænding med et kors. Også her er kamtakkerne på et tidspunkt i nyere tid nedtaget.

Det gotiske tårn er kun middelalderligt i de nederste dele, som er opført af en blanding af munkesten og genanvendte frådsten fra det romanske tvillingetårn. Tårnrummet forbindes til skibet via en bred, rundbuet arkade, og rummet overdækkes af et samtidigt krydshvælv. Pyramidespiret øverst stammer fra 1744.

Kirkens indre

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter, som for skibets vedkommende stammer fra slutningen af 1300-tallet, mens korets er fra 1400-tallet. I skibets hvælv samt i våbenhus og kapel ses gotiske kalkmalerier.

Kalkmalerier

De sengotiske kalkmalerier i våbenhuset er fra begyndelsen af 1500-tallet, og forestiller et dommedagsbillede med Kristus siddende på en regnbue som verdens dommer med Maria og Johannes Døberen knælende ved siden af ham.

Et af hovedmotiverne på skibets hvælv er Sankt Jørgen, hvis fortælling stammer fra et sagn om en prinsesse og en drage. Han ses derfor afbildet kæmpende mod dragen. Nærmest alteret ses et andet hovedmotiv med livstræet omkranset af to våbenskjold på hver side af træet.

Inventar i Kirke Saaby Kirke

Inventaret i Kirke Saaby Kirke er fra flere forskellige perioder af kirkens lange historie.

Døbefont fra romansk tid

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Døbefontens kumme, som er næsten tøndeformet, har forneden en smal hulstav, som munder ud i den cylindriske fod. Dåbsfadet er fra 1550-1575.

Inventar fra renæssancen

Kirkens altertavle er fra 1598 i højrenæssancestil. Tavlen opdeles af søjler i tre felter, hvis midterfelt består af et korsfæstelsesmaleri fra omkring år 1800 malet ovenpå et ældre nadverbillede. Tavlens oprindelige farver blev genopdaget ved en restaurering i 1937, og står med forgyldte indskrifter på sort bund.

Gravminder

En helleristning fra bronzealderen er muret ind i våbenhusets ydre mur, og har muligvis motiv af et skiv og talrige skålformede fordybninger. På kirkegården mellem sakristi og nordkapel ses en gravsten fra 1700-tallet udført i kalksten. Den har udslidte indhuggede bogstaver, så den afdødes navn ikke lader sig afsløre, samt kranie foroven og timeglas forneden.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig