Kliplev Kirke

Kirkegården har ikke været benyttet siden 1852-1853, og bortset fra enkelte gravsten fra midten af 1800-tallet er kirkegården i dag græsbevokset. Kirkebakken er hele vejen rundt støttet af en mur af rå kampesten. Den gamle kirkegård tilgås gennem en muret portal med køreport i nordøst og et par trapper i sydvest og syd.

På kirkegården står der typisk for egnen et middelalderligt klokkehus af træ. Blandt de sønderjyske klokkehuse er Kliplevs nok det bedst udførte rent håndværksmæssigt. Lignende klokketårne ses ved f.eks. Felsted Kirke og Broager Kirke.

Kirken er næppe den første på sin plads, hvilket ses ved, at der findes tilfældigt indmurede granitkvadre i murværket. Disse stammer antageligvis fra en ældre romansk kirke, der stod samme sted som den nuværende.

Den nuværende kirke består af et skib, et højere kor med tagrytter (et lille tårn), fire kapeller og et våbenhus. Tidligere fandtes der også både en tagrytter over skibet og et kirketårn mod vest. Alle dele stammer fra mellem 1400 og 1536. Kirkens anselige størrelse og relativt unge alder skyldes, at Kliplev i middelalderen blev et valfartssted dedikeret til Sankt Hjælper. Sankt Hjælper-figuren var et krucifiks, hvor Kristus meget atypisk var påklædt med både handsker og krone. Det betød at mange valfartede til Kliplev, hvilket gav anledning til at bygge en ny, større kirke i 1400-tallet.

Kirkens ældste del er skibet, som måske er lavet som vestende på en bygning, der enten aldrig blev færdig, eller som blev erstattet af det nuværende kor på et tidligt tidspunkt. Skibet er ret kort og er bygget af røde og gule munkesten. Vest for skibet blev der samtidigt planlagt et tårn, men selvom der blev fundet fundamenter fra tårnet i 1958, er det usikkert, om det nogensinde blev færdiggjort. I den østlige ende af koret er der også spor efter en tagrytter i tagværket, men den blev nok taget ned, da koret blev opført.

Det høje kor stammer fra en stor ombygning i årene omkring år 1500, hvor også kapellerne og våbenhuset kom til. Korets anselige størrelse tyder på, at en forstørrelse af kirken var under forberedelse, sikkert for at gøre plads til de mange valfartende. Reformationen gjorde imidlertid, at denne udvidelse aldrig kom længere end til koret, og koret fremstår derfor i dag påfaldende stort sammenlignet med skibet. Koret en fin gotisk konstruktion i munkesten med høje mure, slanke vinduer og elegante hvælvinger. Ovenpå koret er en tagrytter, som sikkert stammer fra middelalderen.

Nord for koret står Sankt Hjælpers kapel, som er samtidigt med koret. Her hang krucifikset som folk valfartede til kirken for at se. Kapellet er opført af munkesten og er bygget med to spidsbuede vinduer, hvoraf det østlige siden er omdannet til en dør.

Nord og syd for skibet står to senmiddelalderlige kapeller, som er opført som begravelsesplads for den adelige slægt Ahlefeldt. De er begge bygget af munkesten.

Det sydlige af de to kapeller er sammenbygget med yderlige et kapel mod øst, som er fra efter år 1500. Det er opført i en blanding af munkesten og kampesten.

Syd for skibet, i umiddelbar østlig forlængelse af de to sammenbyggede kapeller, findes kirkens våbenhus, som oprindeligt stammede fra middelalderen. I 1754-1755 blev det dog restaureret så kraftigt, at det i praksis blev nybygget. Fundamentet er middelalderligt, men murene er i nyere tegl. Over våbenhusets indgangsdør hænger en kalksten, der med latinsk indskrift bevidner denne ”restaurering”.

Kirkens tagværker er samtidige med de respektive bygningsafsnit, men over Sankt Hjælpers kapel er der anvendt ældre tømmer, som måske stammer fra den gamle kirke eller korets ukendte forgænger.

Indvendigt står kirken i dag hvidkalket med hvælvede lofter overalt, bortset fra i våbenhuset, hvor der er fladt loft.

I kirken findes der på korets østhvælv et kalkmaleri med en dommedagsscene fra begyndelsen af 1600-tallet. I midten ses Kristus siddende på en himmelbue, og på hans sider står Maria og Johannes. I den ene side føres de salige i himlen, og til den anden side går synderne ind i helvedes gab. Maleriet er nok udført af Johan von Enum, som var en virksom maler i Flensborg i perioden.

Kirkens inventar er i dag præget af fire store istandsættelser i 1609, 1764, 1882-1883 og 1956-1958. Det meste middelalderlige inventar er væk og erstattet af inventar i barokstil, rokokostil og nygotik fra restaureringerne.

Fra omkring år 1500 stammer kirkens korbuekrucifiksgruppe. I midten ses Kristus på korset, og til hver side står Maria og Johannes.

Tidligere fandtes som nævnt også et krucifiks som forestillede ”Sankt Hjælper”, kirkens store attraktion for de mange valfartende i middelalderen. Den forestillede Kristus med gylden krone og gyldne handsker og sko, ophængt på et kors bag et gitter i det nordre kapel. I 1808 fandtes det stadig på loftet over hvælvene, men er siden forsvundet.

Kirkens prædikestol er fremstillet i Flensborg i 1610 og er en rigt udstyret renæssancestol. Den er egnstypisk kendetegnet ved den fremspringende karnap, og på de i alt seks fag ses udskårne relieffer, som forestiller syndefaldet, bebudelsen, Jesu fødsel, Jesus på korset, opstandelsen og himmelfarten.

Døbefonten er fra 1613 og har et fad båret af fire evangelistfigurer. I 1882 blev den erstattet af en ny font og splittet ad, men den er siden samlet igen og stillet tilbage i kirken. Over fonten hænger en rigt dekoreret himmel.

Alterbordet er fra omkring år 1700 og har på forsiden tre malerier, som forestiller hyrdernes tilbedelse, Jesu dåb og Kristus på korset.

Altertavlen er i ganske pompøs rokokostil og er udført i 1774-1775 af Peter Christian Hansen fra Dalsgårde. Tavlens hovedmaleri er af opstandelsen og er fremstillet som en tro kopi af altertavlemaleriet i Sankt Nicolai kirke i Flensborg. Et andet maleri fra samme tid forestiller nadveren.

I kirken hænger to epitafier fra 1587 og 1613. Desuden findes der syv gravsten over slægten Ahlefeldt fra mellem 1559 og 1791, de fleste i de to adelige kapeller, mens der både i nord- og sydkapellet findes murede gravkrypter, som dog i dag er utilgængelige. På den gamle kirkegård står desuden endnu et par monumenter fra 1841-1853 samt et støbejernskors fra 1852.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Kliplev Kirke på sogn.dk