Kongsted Kirke er en sognekirke, der ligger i byen af samme navn omtrent fem kilometer vest for Faxe.
Kongsted Kirke
Faktaboks
- Sogn
- Kongsted Sogn
- Provsti
- Tryggevælde Provsti
- Stift
- Roskilde Stift
- Kommune
- Faxe Kommune
Kirkebygningen
Kirken er et langhus, da den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et. Dens vestende rummer levn af et romansk skib i kampesten, mens østpartiet med en tresidet korafslutning er opført i ca. 1425-1450. I den sene gotik (som var i perioden ca. 1400-1550) blev der opført et våbenhus mod syd, et sakristi på korets nordside og et vesttårn. Gravkapellet mod syd er fra 1575. Et sakristi er en tilbygning, hvor præsten kan opholde sig, og hvor man kan opbevare genstande, der skal bruges til gudstjenesten.
Kirken er i dag hvidkalket med røde tegltage undtagen våbenhuset og tårnet samt en smule af skibets sydside, som står i blank mur med synlige mursten.
Det romanske skib
Forlængelsen mod øst
I 1425-1450 rev man den romanske kirkes kor ned, forlængede kirken og opførte det nuværende tresidede kor i munkesten. I denne forbindelse fik koret og skibet opført støttepiller. Den nordlige langmur har i det andet fag fra øst haft en rundbuet præstedør i et spidsbuet murfelt, ligesom vinduerne er opført som spidsbuer med en lodret opdeling. Opdelingen har været fjernet, men den er genskabt i nyere tid.
Våbenhuset
Den ældste af kirkens tilbygninger er formentlig våbenhuset foran syddøren. Bygningen har et bånd af kridtsten. I gavlen har våbenhuset en spidsbuet dør, og i langmurene er der spidsbuede vinduer. Taggavlen har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher.
Sakristiet
Sakristiet på korets nordside er af kridtkvadre og store munkesten. Det har i gavlen en lille, fladbuet dør, og herover er der gotiske dekorationer med kamtakker og højblændinger.
Tårnet
Indtil fornyelig tjente tårnet som våbenhus med en dør mod vest. Den er dog muret til og et vindue rekonstrueret. Murværket i den mellemste del er bæltemuret med kridtkvadre, og under taget er der spidsbuede glamhuller til klokkernes lyd. En del af tårnets murværk er muret om i 1862.
Gravkapellet
Syd for kirkens andet fag fra øst opførte man i 1575 et gravkapel, der nu tjener som ligkapel. Det har mure af munkesten med bælter af kridtkvadere og støttepiller på hjørnerne. I østmuren er der bevaret et todelt, spidsbuet vindue, som efterligner gotiske former. Selvom gavlen for længst har mistet sin top og sine kamme, har den tidligere været præget af renæssancestilen, da den er vandret delt af profilerede kridtstensbånd og lodret delt af pilastre, dvs. halvsøjler.
Kirkens indre
I forbindelse med opførelsen af østpartiet i 1425-1450 er de romanske mure forhøjet og hele langhuset overhvælvet. Sakristiet har et krydshvælv fra dets opførelse, mens tårnets hvælv er muret om. I gravkapellet er der et samtidigt stjernehvælv.
Kalkmalerier
Kirken har to meget rige dekorationer fra to forskellige værksteder, der har arbejdet i kirken med mindre end 100 års mellemrum. Begge værksteder har benyttet rigtig mange usædvanlige scener og detaljer, som for nogles tilfælde kun findes her.
Specielt bør fremhæves Kongstedværkstedets gotiske malerier i koret og skibets første fag fra 1425-1440. Her ses en gengivelse af den hellige Birgitta i korsfæstelsesscenen og korsbæringsscenen, hvor den forreste bøddel har løsnet sine hoser (dvs. en slags strømper), så de er faldet ned.
Malerierne har meget høj kunstnerisk kvalitet.
De senere malerier ses i skibets andet, tredje og fjerde fag samt på tårnbuen, hvor Fakseværkstedet har udført sengotiske dekorationer af bl.a. dommedag fra perioden 1490-1510.
Inventar
I Kongsted Kirke kendetegnes de større inventarstykker ved, at mange af dem er fornemt udført snedkerarbejder fra renæssancen.
Døbefonten
Døbefonten er dog et unggotisk værk fra 1200-tallet. Den tolvkantede kumme har store arkader på siderne.
Alteret
Altertavlen fra højrenæssancen er formentligt af Bertel Snedker i Vordingborg og fra omkring år 1600. I midten har den små søjler og en vandret opdeling mellem to kraftige toscanske søjler. I storvingerne er der skåret en sol og en nymåne. Topfeltet flankeres af dobbelte såkaldte ”gulerodsbalustre”.
De oprindelige malerier sidder i rækkefølge, som begynder i nederste række fra venstre. De forestiller Kristi fødsel, dåb og tilfangetagelse i Getsemane have, i øvre række ses korsfæstelsen, opstandelsen og himmelfarten, og i topfeltet er afbildet dommedag. På Getsemane-billedet er der en oprindelig malersignatur "1600 I N K".
Prædikestolen
Prædikestolen er fra 1619 i sen renæssancestil. Den er ligesom korgitteret fra det schrøderske værksted i Næstved. Storfelternes relieffer forestiller bebudelsen, hyrdernes tilbedelse, krucifiksgruppe, opstandelsen og dommedag. Hjørnefigurerne viser Johannes Døberen, evangelisterne og Moses.
Korgitter
Mellem skibet og koret er der et korgitter fra den sene renæssance. Det har snitværk fra det schrøderske værksted i Næstved, og det er sikkert samtidigt med prædikestolen fra 1619.
Bænke og stole
Degnestolen fra 1530-1550 er velbevaret, både hvad angår udskæringerne og gavlenes ornamentik. Antallet af bevarede degnestole med denne type snitværk er forholdsvis få.
Desuden er der bevaret fire herskabsstole, mens de resterende kirkebænke er fra midten af 1600-tallet.
Gravminder
Kirkegården
Kirkegården er udvidet mod nord, og den er omgivet af udskiftede mure. De er af kløvede kampesten. Hovedindgangen ligger mod vest.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.