Lem Kirke

Kirken udgøres af en romansk apsis, kor og skib med sengotiske tilføjelser i form af et tårn og et våbenhus samt et sidekapel fra 1500-tallet. De romanske dele er opbygget af granitkvadre over en dobbeltsokkel, der består af en ufuldstændig attisk profil, dvs. med runding indad, over en skråkant. Kirken står primært i blankt facademurværk med synlige sten, men dele af de tre tilbygninger er hvidkalkede.

Den oprindelige syddør er ombygget, korets nordvindue er tilmuret og indvendigt ses den tilmurede, retvinklede norddør.

Kirkens kvadermurværk prydes af usædvanligt mange billedkvadre, dvs. kvadre med udsmykning og udhuggede billeder (fabeldyr, havfrue, ryttere, løver, elefant). Desuden er apsissen rigt udsmykket, opdelt af fire halvsøjler med terningformet kapitæl og base. De fem rundbuer hviler på konsoller med mandshoveder. Konsollernes langstrakte udformning tyder på engelsk-normannisk indflydelse, og også monolitoverliggeren over apsissens østvindue er rigt udsmykket. På korsoklens østhjørner er der desuden mandshoveder. De romanske billedkvadre præger kirkens ydre i alle bygningsdele og vidner om omsætning og genbrug i de senere tilføjede bygningsdele.

Det store udvalg af relieffer gør kirken til et enestående og yderst velbevaret eksempel på romansk billedhuggerkunst. Et slægtskab til den nærliggende Lihme kirke er svært at overse, og der er tydelige spor af engelsk-normannisk indflydelse i den tidlige byggefase. Materialeanvendelse og det overordnede formsprog er kendetegnende for byggefaserne fra romansk tid til sen middealder og for kirkebyggeri i området. Kirken løftes dog over områdets øvrige kirker ved de romanske relieffer, som vidner om teknik og kundskab i perioden.

De sengotiske tilføjelser i form af et tårn og et våbenhus er opført i genanvendte kvadre og munkesten. Tårnet har øst-vest-vendt saddeltag og kamløse gavle. På den nordlige gavl ses blændinger, dvs. murnicher, af nordvestjysk type. Våbenhuset har fornyet gavl.

Kapellet i syd kan være tilføjet efter reformationen og er opført af kvadre (en del med relieffer), marksten og munkesten. Bygningen blev i 1588 indrettet som gravkapel efter en brand i kirken. Omkring 1770 blev gavlen ombygget. I dag anvendes det som rum for ekstra siddepladser i kirken.

Indvendigt er væggene hvidkalkede. Apsissen har halvkuppelhvælv, mens skibet og koret dækkes af bjælkelofter i grønne nuancer. Korbuen er ændret ved opførelsen af kapellet, hvis østlige sidemur støtter sig op mod koret.

Stoleværket, dvs. kirkebænkene, er ligesom bjælkelofterne malet i grønlige nuancer. Tårnrummet er dækket af krydshvælv og forbindes med skibet via en spids tårnbue. Sydkapellet dækkes af otteribbet hvælv.

Hele kirken har tegltag, og der blev i 2021 etableret fast undertag over skibet og koret. Ældre dele af tagets trækonstruktion er endnu bevaret (eg og fyrretræ). Før en brand i 1588 var kirken stråtækt.

Kirken undergik en omfattende indvendig renovering i 1964. Her måtte altertavlen vige for en glasmosaik i østvinduet. I 2009-2010 udførtes en større istandsættelse af tårnet, og i 2021 blev der udført et omfattende tagarbejde på hele kirken.

I sydkapellets hvælv er der bevaret to kalkmalerier oveni hinanden, dateret til perioden 1475-1600 (henholdsvis 1475-1550: sengotik og 1550-1630: renæssance). Malerierne er malet af et ukendt værksted.

Kalkmalerierne forestiller scener fra Det Nye Testamente og Det Gamle Testamente, Marias historie og forhistorie, skabelsen og syndefaldet, dagligliv, Kain og Abels historie.

Malerierne viser bl.a. Abel, Adam, Eva, Gud, Kain, Set (Adams søn), apostlene Johannes, Jakob den Ældre og Joakim, Kristus, Maria, Anna (Jomfru Marias mor), engle og dyr. Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, geometriske borter, strøornamenter og planteornamentikborter. De ornamentale detaljer viser motiverne sparre, passerroset, blomst (naturalistisk og stilistisk), stjerne og knækbånd.

Kalkmalerierne er meget bevaringsværdige. Den ældste udsmykning er en enkel ornamental udsmykning af hvælvets ribber og ribbekryds. Den yngste er malet i kapperne. Den synes både lidt ustruktureret og primitiv, men har enestående scener i dansk kalkmaleri. Især Adam og Evas jordeliv viser mange usædvanlige episoder.

Store dele er kirkens inventar er nyere, dog findes ældre dele bevaret.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont med bladranke på kummen.

Dåbsfadet er sydtysk fra omkring 1575 med fremstilling af bebudelsen i bunden.

Dele af en ældre altertavle fra 1585 er bevaret i kirken og hængt op i sydkapellet. Det er et renæssancearbejde med 1700-talsmalerier af evangelister i de indrammede storfelter samt indskrifter i postament- og gesimsfelter, dvs. i fod- og topstykkerne.

Rester af et ældre, ornamenteret stoleværk (kirkebænkene) fra slutningen af 1500-tallet er bevaret som en del af de østligste dele af det eksisterende stoleværk. På gavlene er der foldeværk, dvs. et ornament, der består af skiftevis indskårne hulninger og udkragede stave, der kan minde om foldet stof. Indskriften på gavlene fra 1588 vidner om, at Tyge Krabbe, ejer af Bustrup, lod kirken genopføre efter en brand.

Et maleri fra en ældre tavle fra 1800-tallet er ophængt i kirken. Prædikestolen stammer ligeledes fra 1800-tallet. På kurven er fagene inddelt med runde søjler og profilerede baser. Storfelter og postament- og gesimsfelter er blanke, indrammet af profillister.

Kirken har i dag ingen altertavle. I stedet er apsissens østvindue genåbnet, og der er indsat en flerfarvet glasmosaik.

Kirkegården omgives af velopbyggede stendiger, som mod vest, nord og øst følger ældre skel. Det ældre, sydvendte dige ses endnu på kirkegården, inden for en nyere udvidelse. I kirkens omgivelser er der registreret en arkæologisk aktivitet umiddelbart syd for kirkegården (vejspor i flere faser).

Mod øst ligger herregården Bustrup, hvis ejere gennem tiden har præget kirken.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Lem Kirke på sogn.dk