Odden Kirke

Kirkegården har bevaret sine gamle grænser mod øst, syd og nord, hvor den senmiddelalderlige kirkemur i marksten og munkesten er bevaret. Muren er kronet af indadvendte munke- og nonne-tegl, der var udbredt i middelalderen. I 1928 blev kirkegården udvidet mod vest og i 1974 mod syd. Hovedindgangen er en muret portal i hjørnet mod sydøst nærmest landsbygaden. Murene står rødmalede, ligesom kirken.

Op til kirkegårdsmurens sydøstre hjørne er en mindre bygning, der muligvis er opført som sprøjtehus (til brandsprøjten) i slutningen af 1800-tallet. Det murede, teglhængte hus tjener i dag som materielbygning.

Kirken består af et romansk kor og skib opført i munkesten. Den er opført omkring år 1300. I løbet af middelalderen blev kirken udvidet med fire tilbygninger, af hvilke sydsidens våbenhus antagelig er ældst. Nordkapellet, sakristiet og tårnet tilhører 1500-tallets første årtier.

Oprindeligt blev det romanske kor bygget som en selvstændig bygning, enten som en tilføjelse til en trækirke eller som et kapel. Der er dog næppe gået lang tid, før det to fag lange skib blev tilføjet. Det udmærker sig ved at være påfaldende bredt, sammenlignet med koret.

Norddøren er forsvundet, men syddøren er fortsat i brug på trods af en ombygning fra 1942. Skibets nordre og søndre mure havde oprindelig hver et vindue, som blev muret til, da man byggede kirkens hvælv. Udefra kan man se sporene af lysåbningerne som nicher i murværket.

Sydsidens våbenhus er opført i mark- og teglsten. Det er antagelig kirkens ældste tilbygning og kan være opført omkring år 1400. I det ydre er den eneste bevarede oprindelige detalje den gotiske udsmykning med lange murnicher i gavlens trekant.

Sakristiet, nordkapellet og tårnet er antagelig opført i 1500-tallets første årtier at dømme ud fra de gotiske udsmykninger i gavlenes trekanter. Kapellet er antagelig opført som helgenkapel (altså som et bedested), men bruges i dag som ligkapel. Tårnrummet, som forbindes med skibet ved en rundbuet åbning, overdækkes af samtidigt hvælv. Trappehuset på sydsiden kan være tilføjet allerede i middelalderen.

I det indre står kirken hvidkalket. Koret og skibet har formentlig i 1400-tallets første halvdel fået indbygget hvælv. Korets forsvandt ved en ombygning i 1834.

Tagværkerne er i hovedsagen nyere. Dog rummer skibets tagværk genanvendt tømmer fra middelalderen.

Kirkens seneste restaurering ved arkitekterne Inger og Johannes Exner samt Jan Gehl gennemførtes i 1964-1967. Første etape omfattede tårnet, den anden stabilisering af kirkens fundamenter og murværk samt omlægning af tegltagene.

I skibets vestlige hvælv ses i dag på ribberne geometriske mønstre, der blev malet i 1425-1450 lige efter hvælvets etablering.

Mellem ribberne, i det samme hvælvs kapper, malede man i 1576 en dekorativ udsmykning. Den består af 24 fantasifulde blomsterkalke på samme måde, som kendes andre steder fra i den sengotiske periode efter Reformationen. Mest markant ses i sydkappens midte en dekoration, hvor Døden er malet som en bueskydende knokkelmand. Dette kaldes et memento mori-motiv (”Husk du skal dø”) med klar adresse til menigheden, som forlader kirken om, at de skulle huske at leve godt eller rigtigt. I inskriptionen nedenunder står, ”I hu kom dø(!)en med sin buue / kom(m)er snart oc vil dig [sluge]”.

I 1870 fandt man rester af bevarede kalkmalerier på triumfvæggen og i skibets østlige hvælv, men de blev efterfølgende tildækket igen.

Døbefonten af granit er ældre end den nuværende kirke, mens det særprægede korbuekrucifiks ligesom den mindste af klokkerne muligvis stammer fra 1300-tallet.

I 1630’erne blev altertavlen opsat. Tavlen er opbygget efter renæssancens arkitektoniske skema med barok ornamentik. Midtfeltet viser den korsfæstede flankeret af Maria og Johannes, mens der i sidefelterne er afbildet mod nord Johannes Døberen med bog og lam og mod syd Moses med lovens tavler.

Prædikestolen er fra 1821, hvor den erstattede en tidligere fra slutningen af 1500-tallet. Himmelen er fra 1570-1590.

I tårnrummet hænger et oliemaleri fra 1875. Det viser Kristus knælende i Getsemane have.

I 1915 blev der ophængt et kirkeskib mellem skibets to hvælv, orlogsskibet ”Prinds Christian Frederik”. Det er en model af Danmarks sidste linjeskib af samme navn, som blev ødelagt i kampen ved Sjællands Odde 22. marts 1808.

På skibets østvæg nord for korbuen sidder en mindetavle fra 1759. Tavlen er sat efter Anna Helene Trochmann, født 28. februar 1738, der døde i barselsengen 21 år, 2 måneder og 16 dage gammel.

På våbenhusets nordvæg vest for døren til kirken blev der i 1918 opsat en mindetavle over faldne fra skibet ”Prinds Christian Frederik”, der sank i slaget ved Odden.

På kirkegården findes der også et monument til minde om de faldne fra orlogsskibet ”Prinds Christian Frederik”, der kæmpede ved Oddens kyst 22. marts 1808 i tre timer mod to engelske linjeskibe.

Et andet monument blev 11. maj 1883 rejst over de faldne fra orlogsskibet ”Prinds Christian Frederik”. Dette blev rejst af "Søe Lieutenant Selskabet" på hundredårsdagen efter løjtnant fra skibet Peter Willemoes fødtes.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Odden Kirke på Sogn.dk