Faktaboks

Reerslev Kirke
Sogn
Reerslev Sogn
Provsti
Høje Taastrup Provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Høje-Taastrup Kommune
Reerslev Kirke

Reerslev Kirke er en sognekirke, der ligger i Reerslevs vestlige udkant, omtrent midt i sognet.

Reerslev Kirke
Af .
Reerslev Kirke

Reerslev Kirke. Den resulterede vestforlængelse og det nye tårn blev bygget i røde og gule teglsten og har vinduer i nyromansk stil. Øverst på tårnet er der gavle med hver ni kamtakker i øst og vest.

Reerslev Kirke
Af .

Reerslev Kirke er en sognekirke, der ligger i Reerslevs vestlige udkant, omtrent midt i sognet.

Kirkegård

Kirkegården omgives af kampestensmure mod syd og vest, mens der mod nord og øst er mure af små røde teglsten. Kirkegårdens eneste indgang er en port i det sydøstlige hjørne.

Kirkebygning

Eksteriør fra nordøst.
.

Kirken består af et romansk kor og skib, opført i rå kampesten forneden og kridtkvadre foroven, men blev i 1880’erne totalt skalmuret med teglsten, dvs. at man af æstetiske årsager murede et nyt lag mur på ydersiden af den oprindelige mur. Hertil kommer et sengotisk kapel (i dag våbenhus) og sakristi mod nord, samt en vestforlængelse og et tårn fra 1870’erne.

I kirkens ældste del er den eneste bevarede detalje fra opførelsestiden et vindue på korets nordside, som endnu kan spores i murværket. Bygningsarkæologiske detaljer i korbuen tyder på, at der oprindeligt kan have været sidealternicher på hver side af buen ud mod skibet.

Sakristiet nord for koret er som nævnt fra sengotisk tid, men 1880’ernes skalmuring gør, at en nærmere datering er vanskelig. I sakristiets nordside ses de tilmurede rester af et oprindeligt vindue, mens vinduet i østvæggen er moderne. Udvendigt er sakristiet kendetegnet ved sin gavl, som er udsmykket med fem trappeformede kamtakker, hvorunder der er et tilsvarende antal højblændinger, dvs. murnicher.

Vest for sakristiet står det omtrent lige så gamle våbenhus, som dog kun har fungeret som sådan siden 1870, hvor det trådte i stedet for et våbenhus syd for skibet, som blev revet ned. Oprindeligt var tilbygningen mod nord opført som kapel og var ikke forbundet med skibet. Udvendigt er våbenhuset meget lig sakristiet udsmykket med en gavl med syv kamtakker og et tilsvarende antal blændinger.

I 1870’erne gennemgik kirken en omfattende restaureringsproces, hvor sydvåbenhuset og et oprindeligt, gotisk tårn blev revet ned. Dette skete med henblik på at udvide kirken. Den resulterende vestforlængelse og det nye tårn blev bygget i røde og gule teglsten og har vinduer i nyromansk stil. Øverst på tårnet er der gavle med hver ni kamtakker i øst og vest.

Indvendigt præges kirken af sine hvidtede vægge og de hvælvede lofter. De tre fag længst mod øst er fra 1300-tallet og er i skibet rigt udsmykket med kalkmalerier, mens vestforlængelsen og tårnrummets hvælv fra opførelsestidspunktet er hvidkalkede.

Kalkmalerier

Reerslev Kirke

Reerslev Kirke er rigt udsmykket med meget bevaringsværdige kalkmalerier, som er malet af det såkaldte Orøværksted i perioden 1390-1425 og af Isefjordsværkstedet i perioden 1460-1480. Her ses ornamental udsmykning på ribber og bue fra ældste udsmykning. Foto: 2006.

Reerslev Kirke
Af .
Reerslev Kirke

Særligt Isefjordværkstedets udsmykning er bemærkelsesværdig og er meget omfattende med et særdeles indholdsrigt motivvalg fra Jesu barndomshistorie og Kristi lidelseshistorie. Her ses ornamental udsmykning på ribber og langs bue fra ældste udsmykning. Foto: 2006.

Reerslev Kirke
Af .
Reerslev Kirke

Ornamental udsmykning på ribber og langs bue fra ældste udsmykning i Reerslev Kirke. Foto: 2006.

Reerslev Kirke
Af .

Reerslev Kirke er rigt udsmykket med meget bevaringsværdige kalkmalerier, som er malet af det såkaldte Orøværksted i perioden 1390-1425 og af Isefjordsværkstedet i perioden 1460-1480. Særligt Isefjordværkstedets udsmykning er bemærkelsesværdig og er meget omfattende med et særdeles indholdsrigt motivvalg fra Jesu barndomshistorie og Kristi lidelseshistorie.

Inventar og gravminder

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som langs mundingen er udsmykket med en flad rundstav. På fonten er der spor efter flere lag maling, men den er i dag renset af.

En af kirkens mere bemærkelsesværdige inventardele er det sengotiske korbuekrucifiks fra begyndelsen af 1500-tallet, ophængt over korbuen mellem koret og skibet. Foruden den korsfæstede Kristus er der også bevaret sidefigurer, som forestiller den sørgende Jomfru Maria og Johannes.

Alterbordet er omgivet af et panelværk i renæssancestil, som er udsmykket med arkadefelter med malerier af dyderne tro, håb og kærlighed. Mellem malerierne er der hermefigurer, dvs. figurer, hvis underkrop udgøres af en søjle.

Den lille prædikestol er fra 1609 og er opbygget af fire fag, som er udsmykket med arkader, hvori der er malerier af tro, håb og kærlighed.

Kirkens tidligere altertavle er et maleri fra 1866, som forestiller enkens søn fra Nain. Siden 2006 har det hængt i tårnrummet.

Kirkens nuværende alterbillede er firefløjet og fremstillet af Erik Ring-Hansen (1929-2020) i 2006. De fire fløje, som kan lukkes som et skab, indeholder hver en forgyldt arkade, hvori der er malerier af korsfæstelsen fra begyndelse til slutning.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, blev fornyet i forbindelse med 1870’ernes istandsættelse og stammer derfor fra 1871. Stolene er i enkel stil med fyldningsdekoration på gavlene og ryglænene. De er holdt i lyse blå og røde nuancer med forgyldning langs kanterne.

Af gravminder kan nævnes en gravsten i kirken, som er fra omkring 1630.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig