Faktaboks

Rejsby Kirke
Sogn
Rejsby Sogn
Provsti
Tønder Provsti
Stift
Ribe Stift
Kommune
Tønder Kommune
Rejsby Kirke
Rejsby Kirke er præget af en række ombygninger, blandt andet en nyere korforlængelse. Bemærk tårnets ottekantede spir. Foto: 2011.
Rejsby Kirke
Af /Ritzau Scanpix.

Rejsby Kirke er en sognekirke beliggende ret ensomt i den nordlige udkant af selve Rejsby. Den lille kirkegård blev i 1953 udvidet mod øst, og er omkranset af levende hegn, undtagen i syd mod byen, hvor der er et kampestensdige.

Kirkebygning

Kirken består af kor og skib fra senromansk tid opført i en blanding af tuf og tegl, dog med to skifter granitkvadre nederst. I sengotisk tid kom et tårn og sakristi til, i renæssancen et våbenhus, og i 1700-tallet en korforlængelse. Tidligere fandtes også en romansk apsis øst for koret, som muligvis først forsvandt i 1760.

Den romanske del af bygningen er stærkt ændret af nedrivninger og fornyelser af murværket, hvilket ses i koret, hvor kun nordmuren er oprindelig. Skibets nordmur har tilmurede rester af tre oprindelige vinduer samt kvindedøren mod nord, som først blev tilmuret i 1878.

Sakristiet nord for skibet er fra omkring år 1500 og er opført i munkesten.

Det samme gør sig gældende for det samtidige tårn, som er bemærkelsesværdigt på grund af det oprindelige, ottekantede spir.

Nord for skibet står våbenhuset fra renæssancen, hvortil der tidligere var forbindelse til skibet gennem den nu tilmurede kvindedør. I 1743 og 1760 blev kirken omfattende renoveret: Kirkens sydmur blev helt skalmuret, og det oprindelige kor blev kraftigt forandret og forlænget.

I dag har kirken indvendigt bræddelofter, bortset fra sakristiet og tårnet som er overhvælvede. Kirken har ingen kalkmalerier, men lofterne er til gengæld fint bemalede: Skibets loft er dekoreret i 1803, mens det mest markante loftsmaleri findes i koret, hvor ”Himmelrosen”, udført i 1962 af Mogens Jørgensen, præger loftet i hvide, grå, sorte og blå nuancer.

Inventar og gravminder

Kirkens ældste inventarstykke er den senromanske granitdøbefont, som er udsmykket med fire fremspringende menneskehoveder og forskellige dyremotiver.

Kirkens korbuekrucifiks, som i dag findes på museet i Flensborg, stammer fra 1400-1450 og er i dag uden arme og korstræ.

En niche i koret rummer gitteret fra et middelalderligt monstransskab, altså et skab der indeholdt monstransen som nadverbrødet blev fremvist i.

Prædikestolen er fra 1612 og er beslægtet med stolen i Hygum Kirke. Dens fem storfelter viser scener fra Jesu liv, og den har over sig en samtidig himmel.

Altertavlen fra 1677 er i barokstil og er holdt i farver, der delvis efterligner den oprindelige staffering, dvs. maling og udsmykning.

Alterbordet er nok samtidigt med korforlængelsen i 1700-tallet og er omgivet af et alterbordspanel fra renæssancen med enkelte dele fra 1700-tallet.

I kirkens vestende ses pulpituret fra 1739, som har ni malerier fra 1772, som også viser scener fra Jesu liv.

På skibets nordvæg hænger et epitafium over Else Maria Lund Radoors fra 1758, og i tårnrummet findes en del ældre gravsten fra perioden 1601-1814. Syd for kirkegården står en mindesten over sognets faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig