Kirken udgøres af en romansk bygning bestående af kor med apsis og skib, til hvilken der i senmiddelalderen blev føjet et sakristi, kapeller mod nord og syd samt våbenhus på nordsiden. Det stående tårn mod vest er ligeledes senmiddelalderligt og afløste en romansk forgænger. Bygningsarkæologiske undersøgelser har påvist rester af en ældre, nu forsvunden trækirke.
Den romanske bygningskrop er forholdsvis intakt og opført af frådsten samt rå og kløvede marksten, der periodevis er oplagt i regelmæssige skifter. Bygningens hjørner har været sat med tilhuggede frådstenskvadre. En del af kirkens romanske vinduer (herunder apsissens cirkelvindue) er synlige om end tilmurede. I middelalderen forsvandt de oprindelige døre i forbindelse med opførelsen af kirkens mange tilbygninger. Rester af kirkens romanske tårnparti kan iagttages fra det nuværende tårns mellemetage.
Kirkens første tilbygning er kapellet på kirkens sydside (1450-1475), der menes opført som gravkapel for Sæbygaards ejere. Bygningen er af teglsten over syld (dvs. et fundament) af marksten og prydes af forskellige vinduesåbninger samt gavltrekantens stigende rundbuede højblændinger (dvs. murnicher).
Det nuværende tårn er opført 1450-1500 til afløsning for det ældre, og er opført af teglsten med brug af genanvendt materiale fra det ældre tårn. Tårnet kendetegnes ved sin blændingsdekoration med stavværksdelte højblændinger, der er et yndet motiv i sjællandsk senmiddelalderlig bygningskunst.
Nordsidens kapel er opført i teglsten over markstenssyld i perioden 1500-1525. Det store kapel domineres af sin blændingsgavl med retkantede højblændinger.
I vinklen mellem nordkapellet og tårnet er der ved middelalderens slutning rejst et våbenhus af teglsten på markstenssyld. Omtrent samtidigt er sakristiet på kirkens nordside opført.
Kirkens tagværker er sammensat af forskellige dele. Over nord- og sydkapel er de oprindelige middelalderlige egetagværker bevaret.
Kirkebygningens indre er præget af hvidkalkede flader, der brydes af kalkmaleriudsmykningen. Korbuen er udstyret med enkle profilerede kragbånd (dvs. de nederste sten, som buen hviler på). Apsissen var fra begyndelsen overhvælvet med et halvkuppelhvælv af frådsten, mens de øvrige romanske bygningsdele i 1300- eller 1400-tallet er blevet overhvælvet med teglmurede ribbehvælv.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.