Faktaboks

Sæby Kirke
Sogn
Sæby Sogn
Provsti
Kalundborg Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Kalundborg Kommune

Sæby Kirke - Kalundborg er en sognekirke, der ligger frit i landskabet umiddelbart sydøst for Tissø, nær landsbyen Sæby. Foto: 2007.

.

Bygningsarkæologiske undersøgelser har påvist rester af en ældre, nu forsvunden trækirke. Foto: 2007.

.

Kirken set fra sydøst. Foto: 2007.

.

Sæby Kirke er en sognekirke, der ligger frit i landskabet umiddelbart sydøst for Tissø, nær landsbyen Sæby.

Kirke og kirkegård er placeret lavt i terrænet og afgrænses af landevejen og Tissø mod vest og den lille sø Bliden mod øst. Sydøst for kirken ligger herregårdsanlægget Sæbygaard, som kirken er tilknyttet.

Kirkegården

Kirkegården har i nogen grad bevaret sit middelalderlige omfang, men har i cirka år 1900 fået en mindre udvidelse mod nord. Kirkegården hegnes af mure, hvoraf flere dele stammer fra middelalderen, ligesom resterne af en middelalderlig kirkelade indgår i murens nordlige stræk. I kirkegårdens nordvestre hjørne blev der i 1897 opført et ligkapel.

Kirkebygningen

Kirken udgøres af en romansk bygning bestående af kor med apsis og skib, til hvilken der i senmiddelalderen blev føjet et sakristi, kapeller mod nord og syd samt våbenhus på nordsiden. Det stående tårn mod vest er ligeledes senmiddelalderligt og afløste en romansk forgænger. Bygningsarkæologiske undersøgelser har påvist rester af en ældre, nu forsvunden trækirke.

Den romanske bygningskrop er forholdsvis intakt og opført af frådsten samt rå og kløvede marksten, der periodevis er oplagt i regelmæssige skifter. Bygningens hjørner har været sat med tilhuggede frådstenskvadre. En del af kirkens romanske vinduer (herunder apsissens cirkelvindue) er synlige om end tilmurede. I middelalderen forsvandt de oprindelige døre i forbindelse med opførelsen af kirkens mange tilbygninger. Rester af kirkens romanske tårnparti kan iagttages fra det nuværende tårns mellemetage.

Kirkens første tilbygning er kapellet på kirkens sydside (1450-1475), der menes opført som gravkapel for Sæbygaards ejere. Bygningen er af teglsten over syld (dvs. et fundament) af marksten og prydes af forskellige vinduesåbninger samt gavltrekantens stigende rundbuede højblændinger (dvs. murnicher).

Det nuværende tårn er opført 1450-1500 til afløsning for det ældre, og er opført af teglsten med brug af genanvendt materiale fra det ældre tårn. Tårnet kendetegnes ved sin blændingsdekoration med stavværksdelte højblændinger, der er et yndet motiv i sjællandsk senmiddelalderlig bygningskunst.

Nordsidens kapel er opført i teglsten over markstenssyld i perioden 1500-1525. Det store kapel domineres af sin blændingsgavl med retkantede højblændinger.

I vinklen mellem nordkapellet og tårnet er der ved middelalderens slutning rejst et våbenhus af teglsten på markstenssyld. Omtrent samtidigt er sakristiet på kirkens nordside opført.

Kirkens tagværker er sammensat af forskellige dele. Over nord- og sydkapel er de oprindelige middelalderlige egetagværker bevaret.

Kirkebygningens indre er præget af hvidkalkede flader, der brydes af kalkmaleriudsmykningen. Korbuen er udstyret med enkle profilerede kragbånd (dvs. de nederste sten, som buen hviler på). Apsissen var fra begyndelsen overhvælvet med et halvkuppelhvælv af frådsten, mens de øvrige romanske bygningsdele i 1300- eller 1400-tallet er blevet overhvælvet med teglmurede ribbehvælv.

Kalkmalerier

Kalkmalerier i Sæby Kirke - Kalundborg

Majestas Domini med evangelistsymboler. Foto: 2007.

Kalkmalerier i Sæby Kirke - Kalundborg
Af .
Kalkmalerier i Sæby Kirke - Kalundborg

Misfarvninger. Kristi ansigt. Foto: 2007.

Kalkmalerier i Sæby Kirke - Kalundborg
Af .
Kalkmalerier i Sæby Kirke - Kalundborg

Nådestol samt dele af Evas skabelse og Ægteskabets indstiftelse. Foto: 2007.

Kalkmalerier i Sæby Kirke - Kalundborg
Af .

Kirken har kalkmalerier fra flere tidsperioder. Ældst er den romanske udmaling i apsidens hvælv, koret og triumfmuren fra 1150-1200, der dog er kraftigt restaureret i nyere tid, men er blandt de ældst bevarede på Sjælland. Apsissens motiv er en fremstilling af Majestas Domini, hvor Kristus er indrammet af en mandorla (dvs. en oval ramme, som ligner en glorie) og flankeret af evangelistsymbolerne og forskellige personer.

Kalkmalerierne i nordkapellet stammer fra 1500-tallets begyndelse, der dækker både vægge og hvælv. Motiverne er forskellige, men hvælvets malerier viser forskellige guddommelige forestillinger (det Himmelske Jerusalem, Treenigheden, Gud som Skaber og Dommedag), mens motiverne på væggene viser en skildring af skabelsesberetningen og syndefaldet.

Inventar

Kirkens inventar stammer fra flere forskellige perioder. De ældste inventarstykker er den romanske granitdøbefont samt et senromansk røgelseskar. Fra middelalderen stammer også den gamle trefløjede skabsaltertavle (cirka 1500), der frem til 1857 stod opstillet på hovedalteret, men nu er placeret i nordkapellet. Alterskabet rummer en fremstilling af den figurrige Golgatascene og flankeres i sidefløjene af de tolv apostle. Et korbuekrucifiks er fra senmiddelalderen, og sakristidøren stammer fra årene omkring Reformationen.

Kirkens prædikestol er fra renæssancen. Dens himmel har reliefskårne fyldningsfelter og bærer årstallet 1624. Stoleværket er nyere, men rummer enkelte gavle fra renæssancen, ligesom der i kirken findes panelværk fra slutningen af 1500-tallet.

Kirkens klokker er støbt i 1909.

Gravminder

Kirken har i nordkapellet en middelalderliggravsten indmuret, dateret til cirka 1460 og lagt over adelsmanden Laurids Jørgensen Oxe. I skibets midtergang findes to renæssancegravsten over henholdsvis Jørgen Lauridsen, foged på Sæbygaard, og Niels Knudsen, dommer, og dennes hustru. I kirken er der ophængt to epitafier (dvs. mindesmærker) fra renæssancen.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig