Sædding Kirke

Kirkegården, der hegnes af stendiger, har bevaret de gamle grænser. I kirkegårdens sydvestre hjørne står en klokkestabel, altså en åben trækonstruktion med tag til kirkeklokken.

Kirken er et godt eksempel på en usædvanlig velbevaret, romansk bygning bestående af kor og skib med et senere våbenhus fra gotisk tid ved sydsiden. Byggematerialet er granitkvadre over en sokkel med skråkant, og på skibets nordside er der bevaret en kvader med et udhugget mandshoved og en indskrift i runer, der ikke kan tydes. De oprindelige døre, hvoraf den søndre endnu er i brug, er simpelt udformede med retkantede overliggere, mens hele seks af kirkens rundbuede vinduer stadig er i brug.

Indvendigt er både kor og skib dækket af flade bjælkelofter. De to bygningsdele forbindes af en korbue med profilerede kragbånd (dvs. de nederste sten, som buen hviler på).

Kirken har i lighed med et par andre kirker på egnen, herunder Velling og Borris, bevaret dele af et ganske særligt romansk tagværk med rundbuede spærfag, altså en konstruktion bestående af to spær, som overfører tagets last til facadevæggene. Disse specielle konstruktioner ses kun i Vestjylland. De blev opsat ved ombygninger i tiden cirka 1260-1275, formentlig som led i nyindretninger af kirkernes indre.

Våbenhuset, der er opført af munkesten og enkelte granitkvadre, er i det indre beriget af nicher langs væggene.

Fra romansk tid stammer granitdøbefonten med tovsnoede arkader, mens en klokke fra 1300-tallet hænger i en rundbuet åbning øverst i korgavlen.

Fra sengotisk tid stammer et korbuekrucifiks, der er ophængt på væggen. Altertavlen, der er trefløjet med trekantgavle, er fra 1500-tallets slutning. Den står nu med nyere udsmykning ligesom prædikestolen fra 1624, der har 1700-tals evangelistmalerier.

På skibets væg er der opsat mindetavler over Søren Kierkegaards slægt, hvis hjem lå et stenkast nordvest for kirken. Her er nu en mindesten.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Kirkens hjemmeside
• Sædding Kirke på sogn.dk