Store Magleby Kirke

Kirkegården, som er udvidet mod syd og sydvest, er omgivet af teglstensmure fra 1700-tallet på de gamle afsnit, hække på de nyere. Kirkegårdens hovedindgange er to murede portaler og en køreport mod nord. På kirkegården fandtes der tidligere en kirkelade, som sidst er nævnt i 1846.

Store Magleby Kirke har sandsynligvis haft en middelalderlig forgænger, hvor kirkens romanske døbefont og et gotisk krucifiks kan stamme fra.

Store Magleby Kirke i sin nuværende form stammer fra 1611, og består af et langhus med faginddelende, ydre støttepiller, en tresidet korafslutning i øst og et sakristi mod nord. Over vestenden er der en tagrytter fra 1731, dvs. en lille tårnlignende konstruktion oven på taget.

Det usædvanligt store langhus er bygget af kridtstenskvadre, og det bærer præg af Store Maglebys engang hollandske befolkning. Bygningen er således bygget efter typisk hollandsk model. I murværket over sakristiets loft findes spor af et ældre og højere siddende vindue, hvilket betyder, at kirkens murhøjde på et tidspunkt er blevet reduceret. Dette kan være sket samtidig med tagrytterens opførelse, da kirken i samme år gennemgik en større istandsættelse. Ved samme istandsættelse fik kirken sit nuværende udseende indvendigt, hvor vestenden blev udskilt med forrum og præsteværelse, mens kirkerummet blev overspændt af et stort fladbuet træhvælv.

Sakristiet på kirkens nordside er senest opført i 1731, og er bygget af munkesten og genbrugte murbrokker. På det sidder en sandstenstavle fra 1611, som vidner om kirkens ombygning det år, og bærer Christian 4.s kronede navnetræk.

Indvendigt præges kirken af det store, fladbuede loft, som er udsmykket med stuk fra omkring 1855, der sammen med den store mængde nygotisk inventar skaber en sammenhængende, harmonisk enhed.

Store Magleby Kirkes inventar stammer fra flere tidsperioder, helt fra ældste middelalder til helt moderne. Kirkens visuelle udtryk domineres dog særligt, og i usædvanlig grad for en dansk kirke, af nygotisk inventar fra midten af 1800-tallet.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som sandsynligvis stammer fra den oprindelige kirke i sognet. Den er udsmykket med en tovstav, dvs. et profileret bånd med tovsnoninger, og en frise af spidse tunger. På kummen er der desuden indhugget ni kors og ni liljer.

I kirken findes også et sengotisk krucifiks fra omkring 1525, som også kan stamme fra en ældre kirke.

Fra 1580 stammer kirkens gamle altertavle, en såkaldt katekismustavle med bibelske læringsvers på, som er i ungrenæssancestil.

Prædikestolen er i senrenæssancestil og stammer fra 1614. Den er lavet på samme værksted som prædikestolen i Gentofte Kirke, og er opbygget med fem fag som er udsmykket med fire evangelister og et stort rigsvåben i midten. På hjørnerne er der hermefigurer, altså figurer hvis underkrop udgøres af en søjle, som repræsenterer dyder. Over prædikestolen hænger en sekssidet himmel.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, er nok samtidige med orgelpulpituret (balkonen, hvor orgelet står), og stammer dermed fra 1855. Ligesom selve pulpituret og orgelfacaden er stolene i nygotisk stil og indgår derfor i en samlet helhed med alterpartiet.

Altertavlen er fra omkring 1860 og er i et karakteristisk nygotisk formsprog med spidse buer og dramatisk sortmalet rammeværk. Tavlens malerier med titlen ”Og lyset skinner i mørket og mørket greb det ikke”, er malet af Thomas Kluge i 2012, hvor de erstattede oprindelige malerier af Th. Wegener (1817-1877).

I og omkring kirken findes en del historiske gravminder. I kirken findes således et epitafium, altså en mindetavle, fra 1788, ligesom der opbevares en gravsten fra 1409 og en fra 1817. På kirkegården findes der ni historiske gravsten fra perioden 1800-1850.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Store Magleby Kirke på Sogn.dk