Faktaboks

Tårnby Kirke
Sogn
Tårnby Sogn
Provsti
Amagerland Provsti
Stift
Københavns Stift
Kommune
Tårnby Kommune
Tårnby Kirke

Tårnby Kirke er en langhuskirke, dvs. at koret har samme bredde og højde som skibet. På billedet ses kirken fra nordøst, og her kan man se våbenhuset nord for kirkens vestende og det sakristi, som nu er ligkapel. Det blev bygget til det nu forsvundne kor, der var smallere end det nuværende kor, hvilket kan forklare bygningens bemærkelsesværdigt korte sidemure. Foto: 2012.

Tårnby Kirke
Af .

Tårnby Kirke er en sognekirke, som ligger midt i det moderne Tårnby, tidligere sydligt i den gamle kirkeby.

Kirkegård

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet kraftigt mod syd, mens der nordvest for den gamle kirkegård i nyere tid er anlagt en annekskirkegård.

Rundt om den gamle kirkegård er der mure af små gule mursten, som nok er ældst på østsiden, mens de yngre afsnit er omgivet af levende hegn. Der er adskillige indgange til kirkegården, men de vigtigste er et sæt murede portaler øst og vest for kirken.

Ved vestindgangen står et moderne kapel i gule mursten, og mod nord fandtes der tidligere en præstegårdslade, der hvor en del af kirkegårdsmuren er sat i kampesten. Der har også ligget en kirkelade på kirkegården.

Kirkebygning

Tårnby Kirke

Tårnby Kirke er den ældste kirke på Amager, og den var i lang tid den eneste. Kirken er næsten 42 meter lang og er opbygget af et langhus med fire tilbygninger. Foto: 2012.

Tårnby Kirke
Af .
Tårnby Kirke

Kirken set fra sydøst.

Tårnby Kirke
Af .
Tårnby Kirke

En tegning af Tårnby Kirke fra 1820-1880 viser kirkens længde og proportioner tydeligt.

Af /Det Kgl. Bibliotek.

Kirken, som er den ældste på Amager (og i lang tid var den eneste), er en meget lang bygning, næsten 42 meter, som er opbygget af et langhus med fire tilbygninger. Langhuset består af et romansk skib og en østforlængelse fra renæssancen. En tilbygning mod syd og våbenhus fra unggotisk tid og et tårn og sakristi fra sengotisk tid. To bygningsdele, nemlig et romansk kor og et ældre romansk tvillingetårn, er forsvundet.

Kirkens ældste dele udgøres af langhusets vestende, som er bygget af marksten og med enkeltheder af kridtsten. I denne ældste del er der kun enkelte detaljer delvist bevaret, herunder resterne af et enkelt vindue i nordmuren og de tilmurede rester af en oprindelig norddør. Den oprindelige norddør lå tæt op ad det romanske tårns østmur.

Det forsvundne romanske tårn er interessant, da udgravninger i 1944-1945 viste, at det oprindeligt havde været opført som et tvillingetårn, der også kendes fra fx Fjenneslev Kirke på Sjælland. Ligesom i Fjenneslev Kirke har også Tårnby Kirkes tårnkonstruktion inkluderet en slags balkon i kirkens vestende, som sikkert har været forbeholdt adelige eller andre magtpersoner. Allerede på et tidligt tidspunkt blev det meste af tårnet dog taget ned, og kun nord- og sydmurene er bevaret. Taget på kirken blev trukket hen over det gamle tårnrum, og i dag fremstår det gamle tårnrum derfor som den vestligste del af langhuset.

Alle kirkens gotiske tilbygninger er bygget af munkesten. Af disse er våbenhuset nord for kirkens vestende nok ældst, sandsynligvis opført i første halvdel af 1300-tallet. Våbenhusets sidemure er meget høje. Af disse er østmuren udsmykket med en frise med firkløverformede felter. På nordvæggen, under taggavlen, er der et savskifte, dvs. en række hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, mens selve taggavlen er udsmykket med ni trappeformede kamtakker og fem blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Tilbygningen syd for kirkens vestende har en underdel fra 1300-tallet, og blev nok oprindeligt opført som våbenhus. Omkring år 1400 blev bygningen omdannet til kapel. Her blev murene også forhøjet til deres nuværende højde. Sidenhen er kapellet igen overgået til at være våbenhus. Indvendigt er en interessant detalje de fire konsoller, som det hvælvede loft hviler på. Disse konsoller er udformet som to menneskehoveder og to dyrehoveder. Udvendigt er taggavlen udsmykket med syv kamtakker og et tilsvarende antal hvidtede blændinger.

Det sengotiske sakristi, nu ligkapel, som ligger nord for kirkens østende, blev oprindeligt bygget til det nu forsvundne romanske kor, der var smallere end det nuværende kor. Dette kan være med til at forklare bygningsdelens lidt afstumpede virkning med bemærkelsesværdigt korte sidemure. Som med de andre bygningsdele er taggavlen udsmykket med kamtakker og blændinger, her syv af hver.

Kirkens anseelige tårn er lige så bredt som skibet, og er bygget af munkesten med bælter af kridtsten. Tårnrummet er forbundet med skibet via en spids bue, og gennem et trappehus på tårnets nordside er der adgang til de øvre etager. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som hver er udsmykket med 11 trappeformede kamtakker, og en smuk gavldekoration med et tilsvarende antal høje blændinger over fire store cirkelblændinger.

Kirkens yngste tilbygning er forlængelsen af skibet mod øst, som nok er fra kort før år 1600. Den erstattede det oprindelige romanske kor, som var smallere end skibet, og er for en stor del bygget af genbrugte materialer fra denne tidligere bygningsdel, herunder kampesten, kridtsten og sandsten.

Indvendigt er kirken præget af sine mange hvælvfag, de hvidkalkede vægge og lofter, samt de fine dekorationer langs hvælvenes ribber. Skibets tre hvælv stammer fra ca. 1250-1300, mens de øvrige bygningsdeles hvælv er samtidige med deres respektive opførelsestidspunkter.

Kalkmalerier

Kalkmalerier i Tårnby Kirke

Kalkmalerierne i Tårnby Kirke er placeret i koret og hovedskibet. Over alteret ses Markusløven med vinger og geometriske borter, planteornamentik og andre ornamenter.

Kalkmalerier i Tårnby Kirke
Af .

Tårnby Kirke er rigt udsmykket med kalkmalerier fra to forskellige perioder, nemlig tidlig gotisk tid, ca. 1275-1325, og en række historicistiske kalkmalerier fra 1930, som i sin stil imiterer de ældre.

Kalkmalerierne er primært af dekorativ karakter, geometriske mønstre og plantemønstre langs hvælvenes ribber og på hvælvkapperne. I kirkens vestende er kalkmalerierne ældst, mens østendens malerier er fra 1930. Dette gælder også evangelisttegnene længst mod øst i kirken.

Inventar og gravminder

Tegning af Tårnby Kirke

Taarnbye Kirke på Amager, tegning fra perioden 1820-1880.

Af /Det Kgl. Bibliotek.

Kirkens inventar er fra mange forskellige perioder, med repræsentative elementer fra både ældre og yngre middelalder, 1600-tallet, 1700-tallet og 1800-tallet.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med en tovstav langs kummens rand, dvs. et udhugget mønster i form som et tov. På kummen er der spor efter sort og hvidgrå maling, og tidligere har tovet været forgyldt.

Alterbordet er muret af munkesten, og er samtidigt med forlængelsen mod øst.

Prædikestolen er fra 1629 og er i bruskbarok stil med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den er opbygget af fire fag, som er udsmykket med relieffer af Jesu fødsel, korsfæstelsen, opstandelsen og Kristi himmelfart. Mellem fagene er der hermefigurer, altså figurer hvis underkrop udgøres af en søjle. Himlen over prædikestolen er samtidig, og er bl.a. udsmykket med våbenskjolde og små engle, såkaldte putti.

Stoleværket, dvs. kirkens bænke, er fra 1630-1650, og er udsmykket med gavle med englehoveder.

I kirken findes også to lysekroner og et kirkeskib fra 1700-tallet. Et andet kirkeskib er yngre.

Altertavlen udgøres af et maleri af kvinderne ved Kristi grav fra 1844, indsat i en samtidig, forgyldt ramme.

Af historisk interessante gravminder i kirken kan nævnes et epitafium, dvs. en mindetavle, i empirestil, som mindes adskillige døde mellem 1711 og 1802. Hertil kommer hele 33 gravsten i gulvet, langs kirkens mure og på kirkegården, som er fra mellem 1566 og 1803. Blandt kirkegårdens gravsteder findes tre med tilknytning til Danmarks Frihedskamp.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer (3)

skrev Jens Cederskjold

Henning Norbert Knudsen var tilbage i 80'erne vist ikke kendt som "Makrellen", men som "Makrel". Så vidt jeg erindrer gav hans enke flere gange udtryk for, at medierne burde bruge det rigtige kaldenavn, altså "Makrel".

svarede Jacob Hald Pedersen

Kære Jens Cederskjold
Jeg skriver hele navnet ind i teksten. Det virker mærkeligt, at vi kun har Henning Norbert Knudsens kaldenavn i teksten. Men jeg beholder "Makrellen", som jeg også finder i Danmarkshistorien: https://danmarkshistorien.lex.dk/Rockere.
Med venlig hilsen
Jacob Hald Pedersen

skrev Jens Cederskjold

Kære Jacob Hald Pedersen
Tak for dit svar! Jeg har selvfølgelig respekt for din vurdering begrundet i den kilde, du nævner.
Mit opslag i lex.dk skyldtes interesse for Tårnby Kirke. Artiklen er ikke lang, men du giver alligevel plads til omtale af en enkelt kendt person, der for ganske mange år siden blev begravet på kirkegården, og hvis gravsted en sløjfet. Du kunne have nævnt andre, som har bidraget til udviklingen af sogn, kommune og øsamfund. Men du fandt det altså vigtigt at nævne Henning Norbert Knudsen. Derfor min overraskelse over, at du ikke oplyste hans navn, men hans øgenavn og ikke hans kaldenavn.

Der er givetvis meget få, der af sentimentale grunde vil tage anstød af din brug af øgenavnet; min interesse er leksikalsk.

Tidsskriftet Samvirke offentliggjorde den 1. maj 2007 et interview med Pia Soldthved Larsen. Interviewet kan findes på nettet, her skal blot citeres fra indledningen:

”Pia Soldthved Larsen kan sætte dato på et af de største vendepunkter i sit liv: Fredag 25. maj 1984.

Dagen, hvor hendes mand, Bullshitpræsidenten Henning Norbert Knudsen, blev skudt for øjnene af hende. Dagen, hvor hun blev det, medierne kaldte »Makrellens enke«

Men jeg har aldrig kunnet lide den betegnelse. For det første kaldte han sig Makrel, ikke Makrellen. For det andet har han altid været Henning for mig.«”

Formiddagsaviserne har kaldt Henning Norbert Knudsen ”Makrellen”, hans morder kalder ham ”Makrellen”. Det vil være rart, hvis lex.dk kan løfte sig ud over sejrherrens og journalisternes brug af øgenavnet.
Venlig hilsen
Jens Cederskjold

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig