Tirsted Kirke

Kirkegården har gamle grænser mod øst og syd, hvor den er hegnet af en hvidkalket mur af kløvede kampesten og nyere mursten. Mod nord og vest er den afgrænset af hække. Hovedindgangen er fra syd, og i den østlige mur findes en køreport. I hegnsmurens yderside er der indsat en del gravsten.

Kirken består af kor, skib og tårn fra romansk tid, som er opført i munkesten. Mod syd ligger et våbenhus fra 1891. I dag står kirken i blank mur med synlige teglsten med røde, teglhængte tage.

Den romanske kirke er et sjældent helstøbt byggeri, hvor koret, skibet og tårnet er bevaret fra den ældste tid. Kirkens oprindelige vinduer har dog været blændet, men de blev reetableret ved en omfattende restaurering i 1891-1892 af arkitekt Ove Petersen. I skibet har der oprindelig været en dør mod syd og en mod nord; i dag står norddøren blændet, hvorimod syddøren stadig er i brug. Også præstedøren i korets sydside har været helt tilmuret, men er blevet fremdraget som blænding, dvs. murniche.

Kirken har svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, på hjørnerne og friser øverst på murene. Korets østgavl er delt i to af en rundstav, og over murens frise fremhæves taggavlens trekant af dekorative prydskifter, hvor teglsten bruges til at danne mønster. Korets sydside er et usædvanlig godt eksempel på afbalanceret romansk teglstensarkitektur. På skibets taggavl er skifterne langs taglinjerne og gavlens kammen med top- og fodtinder nymurede i 1892.

Tårnets underdel er bygget i ét med skibet. Tårnet har samme bredde som skibet, men på den anden led måler det kun omtrent det halve. Ved nordsidens vestlige hjørne danner det indbyggede trappehus et bredt, lisenagtigt fremspring. På sydsiden er der en almindelig lisen på hjørnet. I tårnets mure findes flere rundbuede vinduer, og øverst er der sæt af rundbuede lydhuller, som er indsat i større, rundbuede blændinger. Tårnets tag kaldes et valmtag, da det har fald til alle fire sider.

Våbenhuset er opført i en stil, som imiterer den resterende kirkes. Som sådan afløste det et muret og kalket våbenhus, der ved nedrivningen formentlig var 100 år gammelt.

I 1892 blev skibets tagryg hævet ca. 2 meter til den højde, som den oprindelig har haft. Denne højde giver gavltrekanten form af en ligesidet trekant.

I det indre præges kirkens rum af det horisontale bjælkeloft og skibets blanke murværk, dvs. med synlige sten. I skibets vestlige væg danner en dobbeltarkade adgang mellem tårn og skib. Den øverste arkade åbner sig mod tårnets galleri, der utvivlsomt har været herskabspulpitur, dvs. et ophøjet galleri til herskabet.

I tårnrummet ses to små krydshvælv. De blev rekonstrueret 1890-1892, men formentlig har der oprindelig været lignende hvælv. I kor og skib blev der i midten af 1400-tallet indbygget hvælv, men de blev revet ned og bjælkeloftet rekonstrueret 1890-1892.

Kirken står nu tækket med munketegl. På tårnet er denne tagdækning gammel, ligesom dets tagværk er middelalderligt. Konstruktionen på korets og skibets tag er fornyet; begge tage var tidligere hængt med vingetegl.

I koret findes gotiske kalkmalerier fra tiden omkring år 1400. De er udført af det såkaldte Tirstedværksted. På trods af deres efterhånden meget nedbrudte og restaurerede tilstand er malerierne særdeles bevaringsværdige på grund af flere enestående motiver. Især scenerne fra Det Gamle Testamente, Jakob velsignes og Esau på jagt, Daniel i løvekulen, Ester og Ahasverus og Samson med Gazas porte er enestående i dansk kalkmaleri.

I forbindelse med kirkens restaurering 1889-1892 blev de historicistiske bemalinger i skib og tårnrum udført med inspiration fra de ældre malerier. Af denne udsmykning er ornamentik og motiv på korbuens underside gået tabt.

I årene 1480-1500 blev skibets hvælv dekoreret af Elmelundemesteren. De blev i 1889 hugget ned sammen med hvælvingerne efter at være blevet undersøgt og delvis aftegnet. Korets hvælv blev mærkelig nok ikke undersøgt.

Af det middelalderlige inventar er en romansk døbefont af granit bevaret. Den stammer fra Brahetrolleborg, som oprindeligt var et munkekloster. Foden har små menneskehoveder på hjørnerne.

Prædikestolen fra 1602 er et værk fra renæssancen. Den er signeret C L S. Stolen og har fire fag, hvor der senere er indsat malerier af evangelisterne.

Indmuret over korbuen findes et farvet gipsrelief. Det er en kopi af Thorvaldsens Kristus i Emmaus.

Kirkens bænke er fra restaureringen og opsat i 1892.

Indmuret i de østlige kirkegårdslåges piller findes to gravsten fra renæssancen i begyndelsen af 1600-tallet. De er udfør i rød kalksten og har helt udslidte indskrifter.

Desuden er i den sydøstlige kirkegårdsmur indmuret gravsten fra den første del af 1600-tallet, og i korets tilmurede præstedør er indmuret to gravsten fra henholdsvis 1686 og 1699.

I kirkegårdens sydlige mur fandt man i 1627 den store runesten Tirstedstenen fra 900-tallet. Den findes i dag på Nationalmuseet, mens stenen, som står ved Tirsted Kirke, er en kopi.

Stenens tekst lyder: ”Asråd og Hildvig [eller Hildulv?] rejste denne sten efter Frede, deres frænde [?], men han var da mændenes skræk [?]; og han døde i Svitjod [Sverige] og var først i Frigges skare [?], derefter alle vikingerne.”

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Sogn.dk