Sankt Annæ Kirke (København)

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Læs også
• Sæby Kirke (Høng)
• Sorø Kirke
• Sankt Ols Kirke

Det er de mest læste artikler i emnet Danske kirker S-Så
Til forsiden

Sankt Annæ Kirke (København), katolsk kirke i Sundby på Amager, København. Kirken er tegnet af arkitekt Sven Risom (1880-1971) i nyromansk stil og opført 1936-38; grundstenen blev lagt 19.11.1936 af biskop Josef Brems (1870-1958), der også foretog konsekrationen 26.3.1938. Kirken måler 29 m i længden og 18 m i bredden, mens facadens to tårne er 24,5 m høje: der er plads til 400 kirkegængere. Sognet består af ca. 2000 medlemmer, men kirken besøges desuden af mange herboende polske og filippinske gæstearbejdere. Gudstjenesterne foregår fordelt hen over dagen på henholdsvis dansk, polsk og engelsk. Kirken har stærke relationer til Sankt Annæ Skole, der i 1957 påbegyndte en gradvis udflytning til moderne bygninger i nærheden. Som gravplads anvendes den nærliggende Sundby Kirkegård.

Det første katolske samlingssted på Amager var en villa på Christian II's Allé, hvor man fra 1897 mødtes til kirkelige handlinger og på hverdage til skolegang. 1898 flyttedes midlertidigt til Tyrolsgade, indtil man i 1902 kunne tage nybyggede lokaler på den nuværende grund i brug. Der blev i 1903 bygget en kirke her, som blev revet ned ca. 1935 for at give plads til en større. 


Litteratur: Gustav Scherz: Skt. Annæ Kirke og dens Skole i 50 Aar (1947).

Kirkens adresse: Hans Bogbinders Allé 4, 2300 København S.
Kirkens hjemmeside

 

 

 

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
04/11/2010
Søren Østergaard
03/11/2010
Redaktionen
17/03/2010
Oprindelig forfatter
Ove Hermansen
05/09/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki