• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Store Magleby Kirke

Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

Store Magleby Kirke set fra sydøst. Foto fra 2012.

Store Magleby Kirke set fra sydøst. Foto fra 2012.

Store Magleby Kirke, i Store Magleby på Amager stammer oprindelig fra middelalderen. Den blev i 1521 af Christian 2. overdraget til de indkaldte nederlandske bønder, der lod den istandsætte og udvide i 1611. Kirken i 'Hollænderbyen' fik sit nuværende udseende i 1731 ved en gennemgribende ombygning og udvidelse, hvorved den fik et 36 meter langt og 16 meter bredt langhus med en tresidet korafslutning samt en tagrytter over vestenden.

Store Magleby Kirke set fra nordøst. Foto fra 2012.

Store Magleby Kirke set fra nordøst. Foto fra 2012.

Stukornamenterne i det indre er fra 1850'erne, da også altertavle og stoleværk i nygotik kom til. Altertavlens malerier fra 1860 af Th. Wegener (1817-1877) blev i 2012 erstattet af Thomas Kluges tredelte nadverbillede. Resterne af en katekismusaltertavle fra 1580 er ophængt på kirkens nordvæg.

Ved høstgudstjenester og andre højtidelige lejligheder kan man stadig se lokale beboere komme i kirken i nederlandske folkedragter fra 1600-tallet.

Kirkens adresse: Kirkevej 2, 2791 Dragør.
Se kort m. GPS, foto etc. på www.korttilkirken.dk

Kirkens hjemmeside

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Store Magleby Kirke Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik