Frankrig - arkitektur - empire

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Empire. Madeleinekirken i Paris blev påbegyndt i 1806 efter tegninger af Pierre Vignon som et ærestempel for Napoleons store armé. Med det mægtige gavlfelt og de 52 korinthiske søjler, der er 20 m høje, fremtræder bygningen som et antikt tempel. Allerede i 1814 besluttede Ludvig 18., at den skulle være en kirke, og som sådan blev den indviet i 1842. Skulpturerne i gavlfeltet fremstiller dommedag. Fotografi fra 1890.

Under Napoleon kom de ægte græske stilarter, bl.a. den doriske, i høj kurs, påvirket af arkæologiske fund, også fra Egypten. De benyttedes flittigt af empirens kendteste arkitekter Charles Percier og P.-F.-L. Fontaine, der bl.a. forestod anlægget af Rue de Rivoli i Paris. Med byplanprojektet, der omfattede den store triumfbue (1806-36) af J.F. Chalgrin og aksen over Concordepladsen mellem Palais Bourbon (Nationalforsamlingen) og den nye Madeleinekirke (1806-42) af Pierre Vignon, videreførtes de store akse- og pladsanlæg, der var sat i gang under Ludvig 15. i bl.a. Reims, Nancy og Bordeaux.

1795-1830 underviste arkitekten Jean-Nicolas-Louis Durand (1760-1834) på den nye École polytechnique i en rationel arkitektur, der sammenfattede de forskellige tendenser i klassicismen og tilføjede træk fra andre stilarter som renæssance og gotik. Hans idéer fik stor betydning over hele Europa i overgangstiden fra klassicismen til historicismen.

Læs videre om arkitektur i Frankrig eller om Frankrig i øvrigt.

Vind tre bøger i Den Store Danskes quiz.

Gå til quiz.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
22/11/2013
Ekspert
pbjer
Oprindelig forfatter
ALThy
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki