Armenien - arkitektur og billedkunst, Som i det gamle Armenien (se armensk kunst) lægges der i den nuværende stat stor vægt på arkitekturen. Ved hovedstaden Jerevans eksplosive vækst fra landsby til millionby i løbet af to generationer har byplanlæggere og arkitekter haft rig lejlighed til at bearbejde såvel det urartiske (se Urartu) som det gammel-armenske traditionsmateriale og forene det med bl.a. sovjetisk monumentalisme. Bygningerne er ofte opført i den lokale, rødlige tufsten, der er let at tilhugge og derfor også anvendes til bygningsudsmykninger, fx udformet som pasticher over middelalderlige relieffer. Historiske begivenheder og personer er skildret i monumentalskulpturen - fra David af Sassun (helten i et middelalderepos) til ofrene for 1900-t.s massakrer og heltene fra krig eller arbejde.

Armeniernes kulturelle åbenhed har givet plads til inspiration fra både vestlig og østlig kunst, i maleriet foruden de kirkelige traditioner også romantiske landskabs- og marinebilleder hos I.K. Ajvazovski (1817-1900) og V. Makhokian (1863-1937), symbolistiske og religiøst inspirerede motiver hos Y. Tadevosian (1870-1936) og G. Bashindjaghian (1857-1925) samt impressionistiske landskaber og portrætter hos en af de betydeligste nyere armenske malere, M.S. Sarjan (1880-1972), der har sit eget museum i Jerevan.

Ved siden af en doktrinær socialrealisme i den sovjetiske periode viser bl.a. Jerevans museum for børnekunst - pioner i sin art - at der i kunstpædagogikken også er givet plads til eksperimenter og en mere personlig bearbejdelse af gamle traditioner, fx inden for kunsthåndværket.

Læs mere om Armenien.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig