Belgien. Hôtel Tassel i Bruxelles er opført 1892-93 i art nouveau-stil af arkitekt Victor Horta. Interiøret, her trapperummet, beherskes af den dekorative stils ornamentale og stiliserede planteformer. Denne stærke tendens til at udsmykke arkitekturen blev af de efterfølgende generationer fordømt og erstattet af et strengt funktionelt udgangspunkt for formgivning.

.

Belgien – arkitektur, Arkitekturen før Belgiens selvstændighed i 1830 er behandlet under flamsk kunst.

Belgisk arkitektur var i begyndelsen af 1800-t. under indflydelse af fransk nyklassicisme, men omkring 1830 brød en historicistisk strømning igennem. Til religiøse bygninger fandt man et passende udtryk i det romanske og gotiske formsprog, mens man til offentlige bygninger foretrak renæssance eller barok.

Denne eklektiske historicisme, repræsenteret af bl.a. Joseph Poelaerts justitspalads i Bruxelles (1866-83), var fremherskende indtil 1890'erne. Her indtrådte med art nouveau-bevægelsen et omslag i arkitekturen, der placerede Belgien og især Bruxelles som et af de førende arkitekturcentre i Europa. Opblomstringen skyldtes i høj grad ganske få arkitekter, først og fremmest Victor Horta, men også Paul Hankar og Henry van de Velde. Sideløbende med art nouveau-bevægelsen blev der dog fortsat bygget i de historiserende stilarter.

Fra 1920'erne fulgte belgiske arkitekter tidens to dominerende strømninger: Art déco-bevægelsen vandt især frem i byerne Gent og Charleroi med fx Albert van Huffel, og funktionalismen fandt grobund i Bruxelles, hvor man i Bauhaus-skolens ånd oprettede Institut des arts décoratifs i 1926 med Henry van de Velde som leder. En fortaler for funktionalismen var også Victor Bourgeois.

Årene efter 2. Verdenskrig var præget af Europas generelle orientering mod den amerikanske modernisme, der blev fremherskende i både arkitektur og byplanlægning. Og ligesom i den øvrige vestlige verden opstod der i 1970'erne en reaktion mod modernismen. I Belgien blev den især fremført af Atelier de recherche et d'action urbaines og af arkitekten Lucien Kroll i Bruxelles, hvorved den postmoderne ideologi også var slået igennem i Belgien.

Læs videre om Belgisk kunsthåndværk eller om Belgien generelt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig