Siden Quitos grundlæggelse i 1534 som kolonial hovedstad har byen båret præg af europæiske bygmestre og kunstnere. Franciskanerne indledte i 1538 opførelsen af San Francisco-klosteret i typisk mudéjarstil, iblandet flamsk manierisme. Katedralen i Quito blev påbegyndt i 1562, men ombyggedes flere gange indtil midten af 1900-tallet. Jesuiterordenens kirke fra 1605 er kendt for sin facade fra 1700-tallet i tyskpræget barok samt for den rige indre udsmykning, udført af bl.a. Hernando de la Cruz (1591-1646) og Nicolás Javier de Goríbar (1665-1740).

1600-tallets religiøse kunst repræsenteres af den indfødte billedhugger Caspicara samt epokens vigtigste malere Miguel de Santiago (1626-1706) og Gregório Vázques de Arce (1638-1711). Efter landets uafhængighed i 1830 opstod en ny generation af kunstnere med Joaquim Pinto (1892-1906), José António Sales (1795-1860) og Rafael Troya (1845-1920), der alle malede landskaber, portrætter og folkloremotiver. I begyndelsen af 1900-tallet florerede en franskinspireret impressionisme, mens socialrealismen prægede malerne Camilo Egas (1899-1962) og Oswaldo Guayasamin (1919-1999). I dag arbejder Oswaldo Viteri (født 1931) med antropologiske motiver, mens Luigi Stornaiolo (født 1956) og Marcelo Aguirre Belgrano (født 1956) dyrker en nyfigurativ udtryksform.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig