Omkring 1900 var historicismen ved at være udtømt for betydning og afløstes gradvist af funktionalismen. De arkitekter, der ikke fortsatte traditionen, reagerede ved at forenkle udtrykket til en form for nyklassicisme, der videreførte de klassiske proportioneringsregler ved i større grad at lade konstruktionerne komme til udtryk i bygningens form og ved at overføre den moderne industris former og produktionsmetoder til byggeriet.

Helt dominerende var Le Corbusiers programmatiske skrifter fra 1920'erne, der både omfattede byplanspørgsmål og byggeriets industrialisering. I lille skala realiseredes tankerne i flere villaer ved Paris og i bebyggelsen i Pessac nær Bordeaux (1926); særlig raffineret er Cité de refuge i Paris (1932-33).

Verdensudstillingen i Paris 1925 var Le Corbusiers og Robert Mallet-Stevens' bygninger de eneste, som fulgte de nye idéer, bortset fra den russiske pavillon. I det hele taget blev idéerne kun langsomt realiseret og da gerne ved feriesteder eller som kommunalt byggeri, fx Karl-Marx-skolen i Villejuif (1931-33) af André Lurçat.

Efter 1945 kom den funktionelle stil til at dominere, hjulpet på vej af statsligt styrede genopbygningsprojekter, fx af Le Havre, ledet af Auguste Perret, og Maubeuge af André Lurçat. Også Le Corbusier fortsatte og videreudviklede sin arkitektur med fx bolighøjhuset Unité d'habitation i Marseille (1947-52) og kirken Notre-Dame-du-Haut i Ronchamp (1950-54).

I forbindelse med studenteroprøret i 1968 opløstes arkitekturafdelingen ved École des beaux-arts, hvilket dog ikke har ændret ved Paris' dominans inden for den franske bygningskunst. Ofte er de monumentale projekter sat i gang af de franske præsidenter. Det mest slående ved de seneste årtiers byggeri i Frankrig er imidlertid, at flere af de mest prestigeomgivne opgaver er udført af udlændinge.

Det gælder Pompidoucentret i Paris (1977) af Renzo Piano og Richard Rogers, de mange klassicistiske boligkomplekser i Parisregionen af Ricardo Bofill og den kubiske triumfbue i forstaden La Défense af den danske arkitekt J.O. von Spreckelsen. Blandt franske arkitekter har Jean Nouvel opført det nymodernistiske Arabiske Institut i Paris (1987).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig