Med J.G. Soufflots kirke Sainte-Geneviève i Paris (senere Panthéon, 1757-90) indvarsledes nyklassicismen med en ny interesse for antikken, både den græske og den romerske. Den tidlige nyklassicismes førende arkitekt var A.-J. Gabriel, der forestod en stor del af det offentlige byggeri, der kom i gang igen under Ludvig 15., fx Petit Trianon i Versailles (1762-68).

Under indflydelse af bl.a. teoretikeren Marc Antoine Laugier (1713-69) fødtes det, der senere er blevet kaldt revolutionsarkitektur, selvom det skete før Den Franske Revolution i 1789.

Arkitekter som C.N. Ledoux og É.-L. Boullée tegnede talrige bygningsprojekter med rene, strenge stereometriske grundformer og sparsom udsmykning; det meste forblev dog på papiret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig