Holland - arkitektur - 1850-2010

Holland - arkitektur - 1850-2010, Omkring 1850 afløstes klassicismen af en historisk eklekticismes ekspressive arkitektur. P.J.H. Cuypers, der var optaget af E.E. Viollet-le-Ducs arbejde, varslede med et konstruktivt og rationelt arkitektursyn overgangen til den modernisme, som H.P. Berlage markerede med børsbygningen i Amsterdam (1896-1903). Store, enkle former afspejler funktionen og konstruktionen med en ærlighed over for materialernes anvendelse og håndværksmæssige forarbejdning.

En boliglov i 1901 åbnede for nye opgaver med løsninger, der tiltrak sig international opmærksomhed, fx arbejderkvarterer med en selvstændig identitet, der kunne indgyde beboerne stolthed og selvrespekt.

Arkitekturretningen Amsterdamskolen (1912) var orienteret mod den britiske Arts and Crafts Movement og de tyske ekspressionister og påvirkede boligbyggeriet frem til 1930'erne med ekspressive, stærkt personligt prægede byggerier i røde tegl, natursten og træ.

Parallelt hermed udviklede sammenslutningen De Stijl et universelt formsprog for rumdannelse af farver og forskudte elementer i stål, beton og glas til frit komponerede bygninger med lyse facader, der afspejler funktionen. Herfra markerede J.J.P. Oud og G.T. Rietveld sig blandt de ledende i udviklingen af mellemkrigstidens funktionalisme i Vesteuropa, bl.a. gennem arkitektsammenslutningen CIAM.

Omkring 2. Verdenskrig var byggeriet i Holland præget af en romantisk fortsættelse af Berlages idéer om hollandsk håndværkstradition.

Johannes Hendrik van den Broek (1898-1978) og Jacob Berend Bakema (1914-81) satte med Rotterdams genopbygning efter krigen igen funktionalismen på dagsordenen; som toneangivende gennem 1960'erne fortsatte de J.A. Brinkmans tegnestue under devisen: Arkitektur er det tredimensionale udtryk for menneskelig aktivitet. Holland blev igen det førende land i Europa inden for eksperimenterende boligbyggeri og byplanlægning, bl.a. med udviklingen af Randstad Holland, en sammensmeltning af Rotterdam, Haag, Amsterdam og Utrecht, et af Europas største vækstområder.

I 1960'erne og 1970'erne markerede Aldo van Eyck og Herman Hertzberger sig som Europas kendteste strukturalister, hvis arkitektoniske udtryksform er bestemt af bygningernes interne organisation. Siden 1980'erne har den hollandske arkitektur været kendetegnet af en eklektisk eksperimenterelyst i lyset af modernismens arv, både i rumløsninger og formudtryk.

Mens modernismen andre steder kunne resultere i en formalistisk iscenesættelse, havde den i Holland en humanistisk baggrund. Den passion, som Rem Koolhaas havde for det moderne liv i det højteknologiske informationssamfunds bymæssige landskab, har i årtierne omkring 2000 inspireret en række unge arkitekter.

De arbejder funktionelt og æstetisk med bygningsstrukturer, hvor fx en klimaskærm er hægtet på konstruktionen og det indre består af flydende rumforløb som landskaber ,der over tid kan imødekomme ændrede funktionskrav.

I samme periode har Rob Krier og Sjoerd Soeters (f. 1947) stået for byrum og bebyggelser med historiske referencer. I Danmark har Sjoerd Soeters i 2000 udarbejdet en plan for hele Københavns Havn, som dog i 2002 blev bearbejdet til en plan for Københavns Sydhavn.

Læs om arkitektur i Holland før 1850.

Læs også om Holland generelt.