Island - arkitektur

Island - arkitektur, Den islandske arkitektur begyndte i vikingetiden. Se også vikingetiden (vikingekunst).

Fra skriftlige kilder og fund af gamle tomter kendes islandsk byggeskik tilbage til landnamstiden. De bedst bevarede rester af den typiske bondegård, den såkaldte tørvegård, er Stöng i Þórsárdalur, der blev ødelagt ved et vulkanudbrud i 1104, og Forna-Lá i Vestisland (1450-1550). Tørvegårdene var opbygget med et centralt langhus og mindre udbygninger, og materialerne var tørv, træ og sten. Af de middelalderlige kirker, hvoraf de større var stavkirker, er ingen bevaret. Med den øgede handel og større bymæssige bebyggelse i 1700- og 1800-t. kom først præfabrikerede træhuse, siden nye materialer som bølgeblik, stål og beton til Island, og sammen med udbredelsen af træhuse gav det den almindelige byggestil en karakter, som stadig er dominerende. De ældste bevarede arkitekttegnede bygninger er af natursten og tegnet af danskere, fx Landsfogedboligen på Viðey (1753) af Niels Eigtved, Domkirken i Hólar (1763) af Lauritz de Thurah og Altinget i Reykjavík (1879-81) af Ferdinand Meldahl. Den første islandske arkitekt, Rögnvaldur Ólafsson (1874-1917), indførte beton som byggemateriale; det blev især anvendt af Guðjón Samúelsson (1887-1950), der var uddannet i København, fx til handelshuset Nathan & Olsen (1916) og Nationalteatret (1950), begge i Reykjavík. Funktionalisme og modernisme vandt frem med bl.a. Gunnlaugur Halldórsson (1909-86) og Skarphéðinn Johannesson (1914-70). Yngre arkitekter som Guðmundur Jónsson (f. 1953) samt Stúdíó Granda, der tegnede Reykjavíks nye rådhus (1992), gør tiltagende brug af traditionelle former og materialer.

Kunstmuseet i Akureyri (1993) er indrettet i en Bauhaus-inspireret bygning fra 1930'erne, og i 2000 flyttede størsteparten af Reykjavík Kunstmuseum ind i et tidligere pakhus ved havnen, ombygget af Stúdíó Granda, som også stod for den nye højesteretsbygning (1996) i basalt, kobber, beton og træ. Islands National- og Universitetsbibliotek (1994), tegnet af Manfreð Vilhjálmsson (f. 1928) og Þorvaldur S. Þorvaldsson (f. 1933), er en sluttet, kompakt bygning, symbolsk omgivet af en voldgrav, der aldrig fryser til. Palmar Kristmundsson (f. 1955) tegnede Islands nye ambassade i Berlin (1999).

Læs mere om Island.