Japan - arkitektur

Nogle af de tidligste bygninger er tre fag brede og to fag dybe. De er uden dekoration, og søjlerne er gravet ned i jorden. Det anses for ideelt at forny en shintohelligdom hvert tyvende år, hvorved kontakten til guderne fornys. Dette er fx tilfældet med det kejserlige tempel i Ise, men flere helligdomme er ikke blevet fornyet i mange generationer. Senere bygninger er præget af den buddhistiske stil med dekorationer og rødmalede søjler og bjælker. Nogle er opført som en slags mausoleum over en stor personlighed med gudelignende status, fx Toshogu (1635) ved Nikko nord for Tokyo.

De første store templer blev bygget sent i 500-tallet efter kinesiske og koreanske forbilleder. De ældste bevarede af denne type er Horyu-ji fra ca. 700 og Yakushi-ji fra ca. 730.

Bemærkelsesværdig er den 118 m lange hal Sanjusangendo fra ca. 1260 (33 fag i længden, tre fag i dybden) med 1001 statuer af guddommen Kannon.

De tidlige templer havde en symmetrisk grundplan med en pagode og fra en til tre haller anlagt på en nord-syd-gående akse; komplekset var omgivet af korridorer med indgangsport på aksen, og bag det lå studiebygninger og beboelseskvarterer. Senere tempelanlæg har gerne flere pagoder og en mere åben plan. Bygningerne fremstår oftest med hvidkalkede vægge og rødmalede eller ubehandlede trækonstruktioner.

Som følge af borgerkrigene blev en række befæstede borge anlagt på højtliggende steder i 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet. Fæstningsmuren består af tilhuggede klippestykker omkring en kerne af skærver og sand, mens selve borgen er en træbygning dækket af et tykt lag hvidt puds. Her er befæstningsanlæg, officielle sale og beboelsesområder. Mest berømt er Himejiborgen (1601-09) nær Osaka.

Traditionelle beboelseshuses træværk er ubehandlet, væggene hvide og vinduernes dekorative gittermønstre dækket af tyndt papir. Gulvene er af træ og dækkes ofte af tatami-måtter.

Af møbler bruges kun lave borde og armstøtter; man sidder på måtter og sover på udrullede madrasser. Forrådshuse opførtes af bjælker, trekantede i tværsnit, der blev tappet sammen i hjørnerne; den mest berømte bygning med denne konstruktion er skatkammeret Shosoin (756) i Todaijitemplet i Nara.

Overklassen byggede villaer med mange rum, omgivet af haver, der er kunstfærdige gengivelser af naturen i miniformat med tehuse og pavilloner.

Læs om 1900-tallets japanske arkitektur.

Læs mere om Japan.